AKTIEBRYGGERIET

I TRONDHJEM

HVORI OPTAT

TRONDHJEMS BRYGGERI

EN HISTORISK OVERSIGT

OVER ØLTILVIRKNINGENS UTVIKLING I TRONDHJEM

 

 

UTARBEIDET

PAA AKTIEBRYGGERIERS FORANSTALTNING

AV

OLAUS SCHMIDT

 

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM

1926

 

 

 

 

 

Nærværende beretning er utarbeidet i anledning av Aktiebryggeriets 25de driftsaar, som utløp ved aarsskiftet 1925-26, 25-aarsdagen for selskapets bestaaen er dog at føre længer tilbake, idet denne, regnet fra den konstituerende generalforsamling 9. juni 1899, altsaa indtraf 9. juni 1924.

Aktiebryggeriet er det nyeste av Trondhjems moderne bryggerianleg. Ved overtagelsen av Trondhjems Bryggeri fra 1. juli 1918 blev Aktiebryggeriet eier av det ældste av byens bryggerier, det oprindelige Schreiners & Co.'s bryggeri, etablert i 1839, det første bryggeri her tillands, som tilvirket øl efter den bayerske metode. De to bryggeriers historie gir saaledes værdifulde momenter iil den trondhjemske ølfabrikations historie i det hele. I et par indledningsavsnit er gjort rede for hvordan øllet blev fremstillet og omsat før bayerøllet vandt indgang i vort land. Foruten at hæve produktet kvalitativt betegner indførselen av bayerøllet, som bekjendt, en ny epoke i øltilvirkningen, som fra at være "en huslig næring" nu efterhvert gik over til at bli storindustri.

 

 

 

 

INDHOLD:

Bryggerivirksomhet i Trondhjem i gamle dage:

Øltapperne og høketne

Skibsøl-privilegiet

Den norske bryggeri-industri grundlægges omkring 1850

C. L. Schreiner & Co.s Bryggeri, det senere Trondhjems Bryggeri

Aktiebryggeriet, grundlæggelsen

Produktion, omsætning og beskatning

Hvordan fremstillingen av øllet foregaar:

Aktiebryggeriets tekniske utstyr

Mineralvanclfabrikationen

Bryggeriets mænd

Direktionens sammensætning

Repræsentantskabets ordførere

Deeisionskomiteen

Eftersynskomiteen

De administrerende direktører

Bryggerimestrene

Revisorer

Bokholder og kontorchef

Kasserer

 

 

 

BRYGGERIVIRKSOMHET I TRONDHJEM

I GAMLE DAGE

ØLTAPPERNE OG HØKERNE

 

AA langt tilbake i tiden som kjendskapet til vort lands sæder og skikke strækker sig ser vi at øllet var nationaldrikken. Øllet bruktes allerede i sagatiden ikke alene ved festlige oghøitidige anledninger - det hadde jo sin bestemte funktion i datidens religiøse kultus - men ogsaa i den private husholdning indtok det en plass som nærmest kan lignes med vor tids forbruk av kaffe og the. Enhver husholdning baade i byerne og paa landet brygget oprindelig alt sit øl selv. Benævnelsen bryggerhtts som endnu brukes, er et minde fra de tider da hjemmebrygningen var almindelig i ethvert privathus.De gamle nordmænd opnaadde som bekjendt at utvikle ølbrygningen kvalitativt til en saa betydelig høide at de paa dette omraade dengang visstnok ikke blev overtruffet av nogen av de andre germanske folkeslag.

Helt indtil vor hjemlige bryggeri-industri omkring midten av forrige aarhundrede for alvor begyndte sin virksomhet blev endnu mesteparten av det øl som bruktes produsert ved hjemmebrygning. Denne stod dog da langtfra paa den høide som gamle tider drev den op til. Som nydelsesmiddel hadde øllet i tidens løp til en viss grad maattet bytte i plass med de hjemførte hete vine og brændevine, men øllet vedblev altid at være en vigtig faktor blandt de nødvendige forbruksartikler. Den fuldt lovmedholdelige men efterhvert overhaandtagende brændevinsbrænding i vore bygder var den væsentligste aarsak til at interessen og sansen for at brygge det gode gamle øl var kommet i forfald.

I byerne blev det mer og mer forbeholdt de mere velstaaende borgere at holde sin egen bryggepande. Øllet blev her tidlig gjenstand for omsætning og i Trondhjem ser vi at ,øl-bryggeri" var en meget søkt næringsvei, som blev drevet av et betydelig antal av byens borgere i de forskjellige stænder. Samtlige byens kræmmere og høkere (dvs detaljist-kjøbmænd) holdt hvad man i gamle dage kaldte øltap eller utsalg og utskjænkning av øl; det samme var tilfælde med mindre haandverkere og fast bosittende sjøfolk. Ja, det synes ikke at ha været grænser for hvem som kunde brygge og sælge øl, idet det anføres at enhver som eiet gaard og ikke hadde andet at ta sig til hadde uhindret adgang til at slaa sig paa denne næringsvei.

Gjennem stiftamtmanden fik Trondhjems magistrat i 1801 forelagt til uttalelse og erklæring en forespørsel fra det kgl. kancelli om hvormange av byens borgere der drev brændevinsbrænderi, øltapperi og høkeri ,hvorvidt deres Antal er i til- eller aftagende, hvorvidt de ere blandt de mere eller mindre Velhavendes Antal i Forhold mod de øvrige Borgere samt og hvorvidt disse Arter af borgerlig Næring maatte synes for enhver Stads andre Næringsveie skadelige eller ikke." Efter at ha meddelt at der er 24 høkere i byen, 6 i forstaden Baklandet og 2 i forstaden Ilen uttaler Magistraten om byens øltappere: ,,Det har ej nogentid været Brug her at vinde Borgerskab enten paa Øltapperi eller Værtshuusholderie. Desuagtet har her til alle Tider været og endnu ere de, som holde Værtshuus og udsælge Øll; dette skeer af Høkere og Kræmere samt huuseiende Matroser og Arbeidsmænd, saa og af andre huuseiende som ingen anden Næringsvel have. - Man har ej Grund til at troe, at nogen blot ved at drive disse Arter af Næringsbrug er bleven forarmet, men om nogen som har drevet samme er geraadet i Armod (hvilket er os ubekjendt) da maa formodes at særdeles tilstødte Omstændigheder have foraarsaget det, saasom Drikfældighed, Sygdom eller andet betydeligt Uhæld. Kræmmere og Høkere er altid i god Forfatning her, og der haves ej Exempel at nogen af dem er bleven forarmet". I henseende hvorvidt øltapperne og høkerne kan hetragtes som skadelige næringsdrivende uttaler magistraten i sin erklæring videre: ,Høkere og Øltappere synes at være uundværlige til Tjeneste for dem, som maa nødes til i Skillingsviis at indkjøbe til Livets Ophold; men Politiets Omhyggelighed er immer fornøden, for saavidt muligt at holde dem til ikke at tage overdreven Fordeel eller forurette i Vægt og Maal, saa og til at forhindre Uorden og skadelig Følge af Skjænkehuses Søgning, og man har al Aarsag til at være tilfreds med Politiets Aarvaagenhed ogsaa i disse Henseender. Antallet af dem som holde Skiænkehuse er ei bleven bemerket eller sat Grændser for, fordi det kongelige Reskript af JO. April 1761 til Stiftamtmanden i Trondhjem bevilger, at i de Kjøbstæder hvor ikke er noget sluttet Laug eller noget andet sær Privilegium, som deri kan være hinderlig, maa det være alle og enhver som have vundet Borgerskab tilladt at ernære sig paa hvad lovlig Maade de best vide og kan. Indskrænkning i denne Anordnings Tilladelse har man ej haft Anledning til at ønske, da en stor Deel maatte ved saadan Indskrænkning blive brødløse og dette betydeligen forøge de bettelarmes Tal, hvilket formodentligen kun var at befordre et større Onde ved at ville udrydde et mindre". Og om Høkerne uttaler magistraten like éns: ,At indskrænke Høkere og Kræmere i Henseende Antal tror vi er ligesaa lidt fornødent, da et mindre Antal var maaskee utilstrækkeligt til at forsyne alle, som behøve at kjøbe hos dem, og jo flere der ere som handle med de Slags Vahrer, jo mere er at vælge af".

Magistratens oplysninger om øltilvirkningen og omsætningen er bemerkelsesværdig i flere henseender og gir et godt indblik i datidens syn paa øllet som faktor baade i den daglige husholdning og som almindelig nydelsesmiddel. Mens der fraraades nogensomhelst begrænsning av det meget betydelige antal av øltappere anfører Magistraten om brændevinsbrænding i Trondhjem at denne næringsgren ,er ophørt af sig selv i nærvaerende Tid, da her hersker megen dyr Tid, ja endog Mangel paa Korn, og det Slags Tilvirkning burde her, hvor immer dyre Kornpriser formedelst muelige Aar og Stedets Beliggenhed, ere at befrygte, ingensinde tillades uden af hvad, som ey er tjenlig til Føde". Forøvrig var det hare seks personer som hadde erholdt bevilgning til at brænde brændevin nemlig k~øbmændene Andreas Erlandsen, Anthon Petersen Elhoff, Hans Peter Dick, Matz Jenssen og Henrich Sternberg samt fru Landraadinde Rantzou. Av disse var det igjen bare kjøbmand Erlandsen som benyttet sig av sin bevilgning "09 førend ovenmeldte Personer erholdt Tilladelse til dette Næringsbrug, haver ingen været her paa Stædet som haver benøttet sig af Samme". Foruten en ubegrænset indførsel av utenlandsk specielt fransk brændevin florerte jo dengang og endnu i lang tid fremover en legal hjemmebrænding som i forbindelse med importen gjorde brændingen som næringsvei overflødig. I den senere kamp mot den overhaandtagende hjemmebrænding kan imidlertid det stadig forbedrede øl til at vise sig som et av de virksomste midler.

 

 

SKIBSØL-PRIVILEGIET.

OM det av foranstaaende vil ha fremgaat hvilte der i ,gamle dage" saagodtsom ingen restriktioner eller begrænsninger for salg og utskjænkning av øl. I Trondhjems magistrats ældre arkiv findes der utenom den ovenfor citerte betænkning av 1801 kun en liten pakke dokumenter etc. vedk. øltilvirkning og salg i sin almindelighet. Det er hemerkelsesværdig i vor tid da byen med et tidobbelt indbyggerantal hvert aar officielt bevilger et begrænset antal utsalg og skjænkningsrettigheter, et antal som rigtignok staar i omvendt proportionalt forhold til de gamle dage.

Enevældets tid i den dansk-norske statsstyrelse regnes som bekjendt fra aaret 1660. Det indleder ogsaa de gyldne privileglers tidsalder. Med rund haand delte de gamle Oldenborgere ut privilegier til kjøbstæderne og deres borgere og av hvilken kuriøs natur disse privilegier ofte var viser det privilegium paa at brygge og sælge skibsøl som blev opretholdt i Trondhjem i hundredaaret fra ca. 1690-1790. Papirerne vedk. dette privilegium, en liten haandfuld dokumenter, findes i magistratens arkiv i en særskilt pakke av volum som et vore dages skikkelig store tidsskrifter i folio.

Den første som sees at være blitt tildelt privilegiet var en ,toldvisiteur" HENDRICH MATIASSØN BRUN (el. Bruun), som under 15. Mars 1698 fik kongelig bevilgning til at brygge øl for de til Trondhjem ankommende fremmede skippere og sjøfolk. Bevilgningen gjaldt utelukkende de fremmede sjøfolk, dvs: utenbys, idet stedets egne hadde frit valg til at kjøpe av hvemsomhelst. Hendrich Bruns ,privilegium" maa imidlertid ha været ham til liten glæde. Faa aar efter, under 22. oktober 1701, blev nemlig ELSEBE "AFGANGNE LAURITZ ALDRUPS", av kong Frederich den fjerde tildelt en lignende bevilgning. Begge ihændehavere av denne bevilgning har øiensynlig og ganske naturlig gaat ut fra at de var eneberettiget til at forsyne de fremmede sjøfolk med øl, hvad nok byens øvrige øltappere ikke vilde gaa med paa. Der synes i den anledning at ha versert en længere strid mellem de interesserte parter. Brun og Aldrups enke søkte til slut Magistratens bistand og det endte med at denne i april maaned 1708 lot opslaa plakater ,hvorved Alle, baade inden og udenbyes, forbydes at brygge Skibs-Øl og enhver advares ej at tage Øl hos andre end hos dem (D: Brun og Aldrups enke), under Brøde og Confiscation". - en foranstaltning som Trondhjems Magistrat dog fik svi for. Øltapperne hadde nemlig to gange tidligere besværet sig for selve kongen over det indgrep i deres næringsvei som de to skibs-øl bevilgninger foraarsaket og begge gange hadde de opnaadd kongelig resolution for ,at de Bevillinger, som ere givne H. Brun og Aldrups Enke paa at brygge Øl for fremmede Skippere, ikke skulle forstaaes for disse to alene, men at Alle og Enhver af Borgerskabet, som sig af Bryggerie ernærer, uforment maatte søge og bruge samme Skibsbryggerie, og at Ingen skulde tvinges til at tage Øl hos dem, som deslige Bevillinger have". Da saa Trondhjems magistrat i J708 lot opslaa de foran nævnte plakater, i favør av Brun og Aldrups Enke, klaget de andre øltappere atter til kongen som i reskript av 3. august 1708 til stiftsbefalingsmanden i Trondhjem foreholdt at de tidligere resolutioner i denne sak ,stricte" skulde overholdes ,og de Magistrats-Personer som den paaklagede Placat have ladet anslaae, tvertimod de Kongelige Befalinger, behørigen reprimandere". Man hører saa ikke mere til de to bevilgninger og deres indehavere indtil det første reelle skibs-øl privilegium blev meddelt i 1723. Som tidligere anført kan de vel neppe ha skaffet sine to indehavere større glæde; visiteur Brun sees forresten at ha overladt sin bevilgning til sin ,ven og svoger" Jens Erichsen Laasbye og Aldrups Enke nævnes ikke mer i den senere korrespondance om skibsøllet. 1 1723 søkte imidlertid enken efter kjøhmand MATHIAS HOLST, ABEL MARGRETHE ANGELL, OM bevilgning til alene at brygge skibsøl for de fremmede skippere og sjøfolk. Abel Margrethe Angell sal. Mathias Holst's tilhørte de mest formaaende slegter inden datidens kjøbmands-patriciat i Trondhjem. Hun var født Angell og hadde tidligere været gift med kjøbmand William Hammond - hendes anden mand kjøbmand Mathias Holst var søn av den rike kjøbmand og raadmand i Trondhjem Lorentz Hansen Holst, eier av Vestnæs gods i Romsdalen og Overhallens gods. Efter Mathias Holst's død i 1716 hadde Abel Margrethe Angell fortsat hans store forretning, som imidlertid var blit tilført store tap ,formedelst adskillige baade udi hendes afgangne Mands levende live, og effter hands død hende tilslagne u-løkkelige Søe-skader, som og ved Fienders Indfald der i Landet, da hendes Pak-Huus, med alle de der befindende Kiøbmands-vahre, formedelst Fiendes nærmelse til Byen gandske skall være bleven ruineret og spoleret" oplyses det i skibsøl-privilegiet som blev utfxrdiget av kong Frederik den fjerde under 30te april 1723. Det fiendtlige indfald som omtales er utvilsomt svenskernes angrep paa Trondhjem i 1718 under den store nordiske krig, ved hvilken anledning en mængde varelagre og magasiner blev tilintetgjort for ikke at falde i fiendens hænder. Som tidligere nævnt var Abel Margrethe Holst's bevilgning et saakaldt reelt privilegium idet alle fremmede sjøfolk var tvunget til at forsyne sig med skibsøl hos hende. ,Alle her til Stædet ankommende fremmede Skippere skal forpligted være, hos meerbemeldte Abell Margarethe afgangne Mathias Holst, og ingen anden, at kiøbe deres fornødne Skibs-Øll, og for hver Tønde Skibs-Øll, til 136 Danske Potter bereigned, at betale Een Rigsdaler". Skibene la dengang til langs de gamle ,flatebrygger" i elven eller ogsaa i Ilsviken. Av hensyn hertil sees Abel Margrethe Holst at ha oprettet to utsalgssteder: skibene som la til i elven kunde forsyne sig hos ,Enken Oluf Lethes" og de skihe som laa i Ilsviken hos hende selv. Abel Margrethe Holst bodde da i lisviken eller som den ofte blev benævnt i gamle dage Øllsviken" hvad dog ikke hithører fra at der blev solgt øl, men som vistnok simpelthen skyldes en forvanskning som dialekten har skapt.

Ogsaa Abel Margrethe Holst fik nok anledning til at klage over at hendes privilegium ikke blev respektert. Den form bevilgningen hadde som reelt privilegium gjorde dog at disse klager kunde behandles rent administrativt av magistraten uten indheretning til og avgjørelse paa aller høieste hold.

I 1736 klager saaledes hendes kompagnon, om man kan kalde det saa, Anna Catarina salig Oluf Leth'es over at Marithe Løche gjør indgrep i deres næring. Det er ,fra Skipper Thomes Hansens Skib, som nu Iigger seilfærdig, til hende (Marithe Løche) bleven ophaaret tvende øltræer, hvorudi hand skulde have øl til sit Skib". Og i 1745 indleverer Abel Margrethe Holst selv en længere forestilling til magistraten om hvorledes hun er utsat for at "slemme Mennisker" overtaler de fremmede skippere til at klage saavel over øllet som prisen, ja at der endog findes dem som forlanger at hun skal brygge og levere 4 skillings øl for 2 skilling og endda finder grund til at klage! Hun ledsager skrivelsen med en beregning over hvad en brygning koster hende: ,Til den gunstige Magistrats behagelig Effterretning paa hvad en Brøgning af bedste Malt koster, hvor till ieg maa kiøbe Rodstokker Malt, effterdi, Omkostningerne paa ringe og bedste Malt er det samme da ere de følgende:

 

Till en Brøgning tages 2 Tønder bedste Rodstokker Malt,

hvorpaa Priiszen gemenl. er å 2 rdr.

Tønden, giør . . . . . . . . . . . . . 4 rdr. - -

Consumtion og Sæddell . , . 2 ort 5 sk.

Mølleleye . . . . . . . . . . 6

12 March Homle a 6 sk. . . 3 ort

brende til Brøgningen . . . . 20 sk

Brøggerløn . . . . . . . . . 1 ort

Kiørsel til og fra Møllen . . 8 sk

Huus hyre og for Bog at holdetill Madame Leth betaler 2 ort

Totalt 6 rdr. 1 ort 15 sk.

Dereffter taget 4 Oxhufder (et oksehode skulle efter gammelt maal holde 240 potter eller 2 tønder), som skulde være 8 Tønder mens ved Udtapning ey er mig meere godtgjort end 7 Tønder a 1 rdr. er 7 rdr. Jeg har derfore ey kundet solgt 1 Tønde Skibs-øll af mit Brøggerie under 1 rdr. men vel meere". - Denne Abel Margrethe Holst's besværing foranlediget magistraten til under 22. februar 1745 at utfærdige og opslaa ,saa vell ved Toldboden som udi Almindingerne til de fremmedes Effterrettelighed" den plakat som er gjengit i original paa omstaaende side. Den er underskrevet av byens magistratspræsident, borgermester og raadmænd. Iflg. plakaten skulde Abel Margrethe Holst levere en tønde skibsøl, som holdt 136 danske potter, for en riksdaler.

Skibs-øl privilegiet maa efter alt at dømme allikevel efterhvert blitt et indbringende beneficium, som sees at være meget eftertragtet i de følgende aar. Det oplyses i en anden forbindelse at Abel Margrethe Holst i sine senere aar hadde bortforpagtet privilegiet mot en aarlig avgift av halv trediesindstyve riksdaler. - I 1754 ansøkte KAREN SAL. JOHAN RINDERHAGENS om ,at nyde den Høy Kongelige allernaadigste Forsikring at naar Abel Margrethe afg. Mathias Holst's Effterleverske, som med Skibsbryggeriet her paa Stædet for sin leve Tid er priviligeret, ved Døden afgaar, Deres Majestet da udi Naade vilde forleene mig og mine efterladende uforsørgede Børn dermed". I sin ansøkning oplyser hun om at hendes avdøde mand kjøhmand Johan Rinderhagen for henved tyve aar siden, efter adskillige høyfor nemme Folks Anmodninger, paatog sig her paa Stædet at indrette et Hotel, eller offentlig Herberge, hvor Reisende af Stand og Vilkaar kunde anstændigen modtages og beværtes efter den Maade, som paa alle vel beskikkede uden og indenriigske Stæder brugelig er". Dette er en meget interessant oplysning idet det er blandt de første spor man finder om hotelvirksomhet i Trondhjem. Kjøbmand Rinderhagen hadde

 

som opmuntring hertil bl. a. i 1741 blit meddelt kgl. bevilgning til at være fritat "for visse Byens Skatter og Udgifter". Magistraten gir ogsaa i sin paategning paa enkens ovennævnte ansøkning en erklæring for at Rinderhagen hadde indrettet et saadant offentlig herberge, og samme til alles saavel Ud som Indlændskes Fornøyelse vedlige holdt". Virksomheden har imidlertid neppe været lønnende idet magistraten oplyser videre at Rinderhagen ,for kort siden ved Døden er afgaaen og ikkun i slet Tilstand haver effterladet sig et Huus fult af u-forsørgede Børn". - Foreløbig opnaadde dog ikke Karen Rinderhagen, saavidt sees, noget med sin ansøkning. Abel Margrethe Holst døde i 1757 og under 27. mai s.a. fik enken efter kjøbmand ANDERS RØST, BARBARA REENER, privilegiet paa de gamle vilkaar. Formentlig har hun tidligere hatt privilegiet i forpagtning av Abel Margrethe Holst siden hun blev meddelt det umiddelbart efter sidstnævntes død.

Barbara sal. Anders Røstes sees med engang at ha truffet foranstaltninger hvorved hendes privilegium kunde sikres den fornødne opmerksomhet og respekt. Efterat hendes bevilgning var blit tinglæst for Raadstueretten ansøkte hun magistraten om at en offentlig plakat herom maatte bli bekjendtgjort ved trommeslag av raadstuetjenerne. Originalen til denne plakat gjengis her; raadstuetjenerne har gitt den følgende paategning:

Ao 1757 d. 21de juny er denne Placat ved offentlig Trommeslag paa Byens ordinaire Gader og Hiørner oplæst og bekiendtgiort til alles Effterretning.

Testerer

St. Stephenson. Peder Olsen. Knud Olsen.Og Barbara sal. Anders Røstes sørget for at privilegiet blev ,i familien". Nogen aar efterat hun selv hadde faat det blev hendes datter ELSE, enke efter HANS LETH, under 30. april 1763 meddelt privilegium paa Skibsølbryggeriet naar moderen Barbara sal. Anders Røst's avgaar ved døden.

Karen Rinderhagens tidligere omtalte ansøkning resulterte i at hun under 11. april 1760 fik kongelig privilegium paa at levere øl til de til Molde og Kristiansund ankommende fremmede sjøfolk. Det tjener videre til belysning av datidens forhold at hun bortforpagtet privilegiet for Kristiansunds vedkommende til en derhoende kjøbmandsenke Alette Margrethe Mechlenborg mot en aarlig avgift av 30 rdr. og - to halve tønder saltet torsk. Paa samme vis har hun formentlig forholdt sig med privilegiet ogsaa for Moldes vedkommende.

Der foreligger endnu to ansøkninger om skibsøl privilegiet i Trondhjem. 1 1769 søker saaledes en efter hans egne oplysninger særdeles vel meriteret borger av staden, kaptein OTTO LAURITZENBIE, om at faa privilegiet ,ifald jeg overlever denne Enkes Dage". Enken var Barbara sal. Anders Røstes, men som ovenfor nævnt hadde hendes datter Else Leth allerede faat bindende kgl. løfte herom. I sin ansøkning oplyser kaptein Bie at han henimot tredve aar har været kjøbmand i Trondhjem ,samt været en af Byens 12 Mænd og Borger Capitaine og tillige nydt den Honeur at være recommenderet af da værende Stiftsbefalingsmand Stockfleth til afgangne Ober-Krigs Secretair Lerche at forestilles Høy Salig Kong Frideric den Ste, og for 13 Aar siden tog jeg her i Staden og var den første som gav Anledning til at befordre Danske Silke og Uldene fabriquers Debit paa Norge, efter hvilken Begyndelse nu i mange Aar er afsat anseelige Debiter, som end meere med Tiden kan forventes".

Den sidste ansøkning om skibsøl-privilegiet er datert 3die januar 1793 da ANNAKJERsrINA SUSSEMEL, stadsmægler Stubergs hustru, søkte kongen om at faa privilegium exclusivum efter madame Else Leth som ,nu er meget aldrende, og efter al Anseende ikke længe kan vedblive denne næring". Privilegiet kan dog ikke sees at være blit fornyet med noget bindende tilsagn og sandsynligvis er det da bortfaldt med Else Leths død nogen aar efter.

Privilegiet hadde da bestaat ca. hundrede aar. Fra tiden omkring 1800 ophæves efterhvert de skranker som priviligier etc. dannet i næringslivet, der nu mer og mer faar utvikles paa et frit grundlag med den sunde konkurrance som stimulerende faktor

 

.

DEN NORSKE BRYGGERI-INDUSTRIGRUNDLÆGGES OMKRING 1850

 

foregaaende indlednings-kapitel er omtalt hvorledes tilvirkning og omsætning av øl i Trondhjem saavelsom i andre byer var fordelt paa et efter vor tids forhold utal av hænder. Helt til omkring midten av forrige aarhundrede var høkerne og kræmmerne foruten de andre i denne forbindelse i forrige kapitel omtalte personer engagert i denne næringsgren. I en indheretning fra stiftamtmanden fra 1850-aarene meddeles sogar at andre næringsdrivende, navnlig bakerne, drev ølbrygning som bierhverv.

Det hjemlig tilvirkede øl som dengang var at faa i byerne var dog gjennemgaaende av en meget daarlig kvalitet, hvad der maa tilskrives datidens metode for brygningen. De almindelig brukte ølsorter var potøl og søttøl, som fremstiltes ved overgjæring eller den saakaldte infusionsmetode. Den foregik paa den maate at der til det knuste malt tilsattes varmt vand med stigende temperatur under stadig omrøring indtil forsukringstemperaturen naaddes. Til forgjæring bruktes overgjær, som hadde sit navn derav at gjæren under processen dannet sig paa væskens overflate.

I aarene fra 1840 og utover vandt imidlertid det undergjærede bayerske øl mer og mer indpas i vort land. Om denne brygningsmetode skriver vor anseede gjærings-fysiolog dr. Olav Johan-Olsen (i Aktieselskabet Tou, Stavanger 1905, pag. 66 ff.): ,Sandsynlig er det en opfindelse av bayerske munke, der alle var likesaa store ølbryggere (og ølkjendere), som de italienske og franske var destillatører og de nordiske urtekjendere. I Bayern blev meget tidlig ølbrygningen haade beskyttet og regulert av lovgivningen og det bayerske øl fik et stort ord paa sig endog forut for de udmerkede tyske ølsorter ellers. I hele middelalderen var baade produktion, konsumtion og export av øl umaadelig stor i hele Tyskland. Særlig utførtes store masser til Norden og var en av hanseaternes betydeligste handelsartikler - som vinen i sin tid var fønikernes. Den store export til fjerne lande krævet stor omhu ved tillagningen og stor holdbarhet hos øllet, som maatte lagres længe. Øllet bryggedes i kolde rum, gjæren sattes til en kold, vørter og lagringen, eftergjæringen, foregik i kolde kjældere, nedhuggede i klipper. Senere anvendtes endog is for at skaffe kulde. Under alt dette blev gjæren en anden og gjæringen anderledes, idet den voldsomme opstigning av gjæren ikke var synderlig fremtrædende; gjæren holdt sig rolig i væsken og sank lidt efter lidt tilbunds. Den blev undergjær. - I løpet av det 18de aarhundrede og i begyndelsen av det 19de var herunder i Bayern opstaat en ganske ny type for øl, et øl imidlertid som bare kunde fremstilles i egne dertil indrettede bryggerier og ikke passede for hjemmebrygning. - Det nye bayerske øl blev ved sin ankomst her til landet hilset med glæde. Man saa i dette nye - efter datidens forhold lette øl - et botemiddel mot den sterke brændevinsdrikning. Og der er ingen tvil om at ogsaa det bayerske øl har været en stor støtte i kampen mot brændevinet".

Det maa i denne forbindelse bemerkes, at man paa dette tidspunkt led under de uheldige virkninger av at vore statsmagter i 1816 for at ophjælpe det indenlandske jordbruk hadde forbudt indførsel av alt brændevin tilberedt av korn eller poteter. Samtidig var kjøbstædernes eneret til brænding av brændevin ophævet; enhver eier av matrikulert jord skulde kunne brænde av egen avl. Dette i sammenhæng med hvad der ovenfor er anført om det daarlige øl som var at faa i byerne hadde tilfølge en efterhvert overhaandtagende brændevinsbrænding. I 1845 kom imidlertid en lov, emanert fra 1849, som indførte betydelige indskrænkninger saavel i tilvirkning som i salg. Dr. Johan-Olsen anfører herom: ,Var ikke det bayerske øl kommen til landet med de store forhaabninger, vilde den lov, der i firtiaarene atter avskaffet gaardsbrændingen, ikke saa let være gjennemført. Men den lette adgang til dette nye gjæve øl, som alle folk syntes var bedre end brændevinet, bidrog meget til ædruelighetens fremme".

De tekniske hjælpemidler som utfordres for at tilvirke bayerøllet i forbindelse med produktionsavgiften paa malt som statsmyndigheterne indførte i 1857 og som forutsatte et minimumskvantum, bevirket at mesteparten av bryggerivirksomheten efter de gamle metoder efterhvert maatte indstille sin virksomhet, mens den moderne bryggeri-industri begynder sin utvikling i de decennier som ligger mellem aarene 1840-1860.

 

 

C. L. SCHREINER & CO.S BRYGGERI

DET SENERE

TRONDHJEMS BRYGGERI, ETABL. 1839

 

ET ældste av Trondhjems nuværende bryggerier, det oprindelige C. L. Schreiner & Co.s bryggeri, senere forandret til Trondhjems Bryggeri, er grundlagt av kjøhmand C. L. Schreiner sen. i 1839. Saavidt sees har dette bryggeri æren av at være det første som har brygget bayer-øl i Trondhjem.

Christian Ludvig Schreiner (Hans ældre bror Peter Heinrich Schreiner grundla I 1823 det kjendte Kristiania-firma i jernvarer P. Schreiner sen. & Co., som endnu bestaar) var født i Flensburg 8. oktober 1795, søn av kjøbmand i Flensburg, Jacob Ludvig Schreiner og Anna Christiane Benedicte Wildhagen. Paa mødrene side hadde han bryggertraditioner idet hans mor var datter av ølbrygger i Flensburg Johan Christian Wildhagen.

C. L. Schreiner kom som ganske ungt menneske til Trondhjem hvor han fik ansættelse i et av byens ældste og største handelshuse Meincke, Sønner & Co. Hans morbror, kjøbmand og medlem av Norges Banks første direktion, Johan Chr. Wildhagen, var associeret

 

KJØBMAND C. L. SCHREINER SEN.

 

dette handelshus, hvis hovedindehaver var den ældre grosserer Heinrich Meincke med sine to sønner grossererne Hilmar og just Meincke som øvrige assocics. De senere forandringer i handelshuset Meinckes ledelse blev av betydning for den unge Schreiner hvorfor disse skal kortelig omtales her. Grosserer Heinrich Meincke traadte ut av firmaet fra 1'/1 1819 og de tre ovennævnte medindehavere overtok ledelsen alene. Den næste forandring indtraadte ved grosserer Heinrich Meinckes død 11/12 1827. Grosserer Just Meincke trak sig da tilbake fra forretningslivet en tid efter og levet paa sin vakre eiendom Dævle som han hadde bebygget paanyt. Wildhagen begyndte kort efter egen forretning i sin gaard i Fjordgaten. Hilmar Meincke avviklet i de nærmest følgende aar efter 1827 handelshusets affærer idet han fra nu av stod som eneindehaver. Ved skjøte av 13. (thinglæst 20.) november 1828 solgte han saaledes til Schreiner handelshusets gaard mot Lilletorvet hvor Meinckes hadde hat sine kontorer og hvor Schreiners forretning og bolig siden var. Gaarden er senere slaat sammen med bryggeriet og har tjent som privatbolig for dets eiere.

 

FRU CECILIE JOHANNE SCHREINER født Oeding

 

I Trondhjems Adresseavis 30. december 1829 læses følgende bekjendtgjørelse:

,,De af mig under firma Meincke Sønner & Comp. førte Handelsforretninger overdrages fra 1ste januar 1830 til Herr Chr. Lud. Schreiner, som fortsætter Sasse under Firma C. L. Schreiner & Comp. Liqvidation af Alt under Firma Meincke Sønner & Comp. paatager jeg mig; indtil denne er fuldbyrdet vedvarer Samme.Trondhjem 30. December 1829.Hilr. Meincke."Da saa grosserer Hilmar Meincke trak sig tilbake fra forretningslivet var familien Meincke ophørt som aktiv deltager i Trondhjems handel, blandt hvis ledende navne den da hadde været i tre generationer.

Schreiner var i 1825 blit gift med Cecilie Johanne Oeding (f. i Trondhjem 2/7 1798) datter av kjøbmand i Trondhjem, borgerkaptein Eduard Arnold von Westen Oeding og Else Lind Weisser.

Firmaet C. L. Schreiner & Co. sees at ha fortsat Meincke, Sønner & Comp.'s forretninger, d. v. s. de almindelige forretningsgrene som datidens større trønderske handelshuse beskjæftiget sig med: eksport fra de nordenfjeldske bergverker, fisk og trælast og import fra vore utenlandske korn-, mel- og kolonialmarkeder. Firmaet hadde sine egne seilskibe hvormed det underholdt utenlandshandelen. Sammen med firmaet Hans Knudtzon & Co. hadde Meinckes i ,den gode tid" mot slutten av 1700-tallet anlagt Trondhjems Skibsværft (paa søndre side av den nuværende Bakke bro); Meinckes andel heri overtok Schreiner og stod som indehaver sammen med Knudtzons indtil husene Hans Wingaard Finne & Sønner, Jenssen & Co. og H. Hoé & Co. blev parthavere. Likeens hadde Schreiner overtat Meinckes part i det gamle Lerens Valseverk, som drev tilvirkning av plater og bolte etc. av kobber og metal. Verket hadde sit kontor hos Schreiner og de øvrige parthavere var de ovennævnte handelshuse Knudtzon og Hoe samt Lorentz Lorck & Sønner.Trondhjem følte jo i 1830-aarene endda trykket av den almindelige depressionsperiode som gjorde sig saa gjældende efter de store politiske omvæltninger i begyndelsen av aarhundredet. Der var endnu ikke opnaadd nogen stabilitet i vort lands pengevæsen efter det kaos hvori det hadde befundet sig i aarene nærmest efter 1814. Først i 1842 blev Norges Banks sedler notert i pari.

Det skal dog være sagt at Trondhjem paa dette tidspunkt synes at ha hat en ganske solid økonomisk basis. Var end mange av de store formuer som skaptes under de glimrende konjunkturer ved aarhundredeskiftet gaat til grunde saa hadde allikevel forholdsvis flere av de større handelshuse fra før 1800 overlevet de følgende kriseaar end tilfældet var i mange andre norske kjøbstæder. Trondhjem talte i 1835 ca. 12.000 indbyggere. Efter et gjennemsnitstal hadde der i femaaret 1830-35 været utlignet 14.226 speciedaler til bestridelse av kommunens utgifter i sin almindelighet og vel 4.000 sp.dlr. til ,fattigvæsenet og sygepleien." Stiftamtmanden anfører i sin indberetning om nævnte femaar: ,Efterat en større orden er blit indført i oppebørselsesvæsenet viser det sig at skatterne til statskassen og kommunen indkommer uten betydelige utpantninger, hvilket synes at vise at utredslerne ikke er overdrevne og at tilstanden i det hele tat er om ikke saa god som det var at ønske, saa dog bedre end den efter handelsomstændigheterne kunde ventes." Haand i haand med den økonomiske gjenreisning bød 1830-aarene vore næringsdrivende efterhvert flere opgaver at løse. Blandt andet paa industriens omraade blev disse aar den første nyskapningens tid.

C. L. Schreiner har været en mand med aapent blik for de bevægelser som var oppe i tiden paa nævnte omraader. Efter eget initiativ grundla han i 1839 et ølbryggeri, som han søkte at indrette og lede efter de nye krav som tiden stillet. Nogen aar efter, i 1843, deltok han sammen med konsulerne Herman Garmann og Arild Haitfeldt økonomisk at sikre grundlæggelsen av Trondhjems mekaniske Verkstedt som blev byens største industrielle bedrift.

 

C. L. Schreiner & Co.s bryggeri.

 

De forældede metoder for øltilvirkningen som endnu var raadende i Trondhjem saavelsom i vort land forøvrig i 1830-aarene har selvfølgelig været bestemmende for Schreiner til at opta denne industrigren og søke at levere et produkt som efter forholdenes medfør kunde svare til tidens fordringer. Som tidligere omtalt var det netop paa dette tidspunkt at kjendskapet til brygningen av det undergjærede bayerske øl blev almindelig herhjemme. Med sine forretningsforbindelser og konnektioner i Tyskland hadde Schreiner utvilsomt meget tidlig hat kjendskap til den tyske bryggeriindustris voksende utvikling og med den efterhvert almindelig vaaknende kundskap derom ogsaa hertillands har han formentlig fundet tidspunktet beleilig for oprettelsen av et bryggeri efter moderne mønster.

Det er desværre ikke anledning til at skaffe sig nøiere efterretninger om oprettelsen av Schreiners bryggeri. Schreiners forretningsarkiv er ikke længere i behold og de offentlige arkivers oplysninger er meget magre. Aarstallet for bryggeriets etablering er 1839; dette aarstal er saaledes hugget ind i muren i en av de gamle kjeldere under Trondhjems Bryggeri. Schreiner kan ikke sees at ha avertert aapningen av sin nye bedrift men i ,Trondhjems Adresseavis" findes en fornøielig liten skriftveksel i den anledning. i ,Adresseavisen"s nr. 129, 26. oktober 1839 gjengis følgende inserat:

INDSENDT

Det er Indsenderen med Mange saare behagellgt at erfare at Hr. Schreiner agter at etablere et ordentligt Ølbryggeri, saasom at denne Industrigren hidtil har staaet tilbage. Trondhjem vil forhaabentlig sec en af de mest følelige Mangler afhjulpne, idet at Concurrence nu vil gjøre det nødvendigt for de øvrige saakaldte Ølbryggere at levere skikkelige og drikkelige Varer og ikke længere opvarte Kunder med farvet og suurt Vand istedetfor Øl.Herpaa svarer en anden indsender i det næstfølgende nummer av ,,Adresseavisen":En Indsender har i sidste ,Adresseavis"' yttret, at Mange med ham nære Haab om at faae godt Øl, fordi Hr. Schreiner agter at anlægge et ordentlig Ølbryggerie. Dette turde dog maaske el saa ganske gaae i Opfyldelse. Til at skaffe godt Øl er det ikke nok at anlægge et Bryggerie; dertil udfordres saadanne chemiske og andre Kundskaber, som vi ikke antage at Hr. 5. er i Besiddelse af, og neppe vil Nogen, som tilgavns forstaar den Kunst at tilvirke godt Øl, lade sig engagere til at forestaae et Ølbryggerie her, om han endog som Løn erholdt alt det Overskud, som et saadant kan afkaste.At her skulde være en saadan total Mangel paa godt Øl, som Indsenderen antyder, kan ikke indrømmes. I de for Brygningen af tyndt Øl det eneste, som her finder Kjøbere - gunstige Maaneder af Aaret har denne Nødvendighedsvare ret ofte været at erholde af ligesaa god, om ikke bedre Beskaffenhed, end haade i Christiania, Kjøbenhavn og Hamborg, samt billigere end paa noget av disse Steder.

At det vil lykkes Hr. S. i denne Aarstid, i det mindste nu og da, at skaffe godt Øl, derom tvivles ikke; men han virker cia kun hvad hidtil er virket i denne Retning, og Indsenderens sangvinske Forhaabninger vil saaledes vel ikke gaae i Opfyldelse.

Trondhjem, den 29de October 1839.

 

Inseratet fik imidlertid ikke bli staaende uimotsagt, idet den første indsender i det atter næstfølgende nummer av ,Adresseavisen" (no. 133, 5. november 1839) igjen tar tilorde. Det er saavidt man kan skjønne en konsuments og en konkurrerende producents meninger om det nye tiltak som her diskuteres. Konsumenten beholder da med følgende indlæg det sidste ord i meningsutvekslingen:

 

" Det er paa Kanterne man skal

kjende jesper Beendreiers Terninger."

Indsenderen i No. 131 angaaende Ølbryggersagen nærer ikke det Haab, om de heldige Virkninger af Hr. Schreiners Entreprise, som yttredes i Bladets næstforegaaende No. - Manden kan have sine egne Grunde for maaske endog at ønske en mindre heldig Fremgang; nærværende Indsender derimod, som Consument, er kuns forsaavidt intresseret i Sagen som han ikke alene har Haab om at erholde godt og sundt Øl fra det nye etablerede Bryggerie, men derhos tillige oprigtig ønsker Entrepreneuren et godt Udbytte af Speculationen og hans forøgede borgerlige Virksomhed. Skulde nærværende Indsender ikke tage mærkelig Fell, torde Hr. Schreiner - uden maaskee selv at besidde chemiske Kundska~er, dem Byens øvrige Ølbryggere vistnok heller ikke ere ~ehæftede med - ikke saa ganske have gjort Regning uden Vert.Dette maa nu endelig ene blive hans Sag,- - iallefald er ved ham gjort et hetydellgt Skridt fremad, idet en ønskelig Concurrence i denne Industrigren er opstaaet og som utvilsomt vil, om det end ikke har viist sig, have en for Consumenterne velgjørende Indvirkning paa Stxdets øvrige Ølbryggeres Productioner.At Tyndtøllet ofte har været at erholde af ligesaagod, om ikke bedre Beskaffenhed end baade i Christiania, Kjøbenhavn og Hamborg, samt billigere end paa noget af disse Stæder er vel temmelig problematisk, og man lader derfor denne dristige Paastand staae ved sit Værd.

 

Schreiner har efter alt at dømme faat bryggeriet i drift fra høsten 1839; samtidig er vistnok ogsaa Malteriet blit færdig og kommet igang. I mai maaned 1840 averterer firmaet C. L. Schreiner & Co. godt malt tilsalgs for 16 ort pr. tønde. Nogen egen bygning for bry-"geriet m. v. hadde firmaet ikke til at begynde med. Saavel bryggeriet som vistnok ogsaa malteriet hadde oprindelig plass i Schreiners forretningsgaard som før den store ildebrand i 1841 *) hadde en mere begrænset facade mot det nuværende Lilletorvet end den gaard som

*) Om den store brand i Trondhjem 24. april 1841 hvorved 330 hus og 40 pakkhus blev lagt øde har B. Gcelmuyden gitt endel meddelelser i sine trondhjemske erindringer fra 1830-aarene (i Trondhjems historiske forenings skrifter Trondhjemske Samlinger 1901).

Schreiner bygget op efter branden og som endnu staar i omtrent uforandret skikkelse. Paa Bloms kart over Trondhjem av 1830 er Schreiners gaard (hvor ogsaa byens postkontor dengang hadde sine lokaler) avmerket umiddelbart ved siden av hjørnetomten mot Dronningens gate (den nuvxrende bryggeritomt) men gaarden kan dog dengang ikke ha strukket sig helt ned til Krambodveiten og dannet hjørnegaard mot denne som den efter branden opførte bygning gjør. Dette frem-

 

Interiør fra den gamle bryggerigaard.

 

gaar ogsaa av Geelmuydens Trondhjemske erindringer fra 1830-aarene idet han anfører om tilstanden efter branden: ,Nybygning kunde man ikke tage fat paa førend gatereguleringen var færdig, men midlertidige skure til butiker o.l. reiste sig paa flere steder. Et hus blev dog straks opbygget, nemlig Schreiner 6 Co.s ølbryggeri, dog ikke paa den tidligere tomt i den saakaldte gammelgaard, men paa Meincke gaardens tomt, saaledes at det laa til hinder for utvidelsen av Krambodgaten eller Meinckeveiten som den almindelig kaldtes. Det blev tiltrods for paabudet mot nybygning før reguleringens avslutning staaende (hvorledes det kunde gaa for sig vet jeg ikke) og dette bevirket at hverken den nye Thomas Angells gate kunde føres ut til Sjøgaten (Kjøbmandsgaten) eller Krambodgaten blev utvidet opover til Dronningens gate." Det maa bero paa en feilerindring av Geelmuyden naar han anfører at Schreiners forretningsgaard ikke blev opført paa ~,gammelgaardens" grund. Den gjenopførte bygnings grundareal strakte sig nok delvis over gammelgaardens grund som forøvrig ogsaa oprindelig hadde tilhørt familien Meinckes betydelige eiendomsomraader

 

Interiør fra den gamle bryggerigaard.

 

i denne del av byen. - Efter branden 1841 sikret Schreiner sig hjørnetomten vis å vis i Krambodveiten hvor han først opførte pakhusbygninger etc. og hvor siden malteribygningen som endnu staar der blev anlagt.

Som tidligere anført er det ikke anledning at skaffe nærmere oplysninger om selve bryggerivirksomheten i den første tid. Produktionen har sandsynligst omfattet baade bayersk øl og ,tyndtøl" (pottøl og søttøl); av bayersk øl blev der vistnok oprindelig kun fremstillet én type. Ifølge avertissementer senere i 1840-aarene var prisen paa bayersk øl 5 skilling pr. flaske.

Schreiner sees tidlig at ha hat tvske bryggerimestre til at forestaa driften; muligens har dette været tilfældet fra bryggeriets anlæg i 1839. Den ældste kjendte av bryggerimestrene er Johann Philip Leinhardt, som var født i den moderne ølbrygningskunsts hjemland Bayern i aaret 1814. Leinhardt som skal ha været en i sit fag meget dygtig mand var iethvertfald ansat hos Schreiner i første halvdel av 1840aarene; den nedenfor omtalte utvidelse av bryggeriet omkr. 1857 skal være ledet av ham.

C. L. Schreiner sen. døde endnu i sine bedste aar 25. februar 1848. ,,Trondhjems Adresseavis" omtaler hans død i følgende nekrolog: ,,Ved Døden er idag bortkaldt en af denne Byes mest agtede og driftige Borgere, Kjøbmand C. L. Schreiner, en Mand med et for sin trængende Næste varmt følende Hjerte, en Mand der ved sin udbredte Virksomhed satte mange arbeidsdygtige Hænder i Bevægelse, kort en Mand, der ei alene vil savnes af sin store Familie, men af de mange, der ved ham fandt sit daglige Udkome, og de flere fattige Familier, han rakte en hiælpsom Haand." - Hans begravelse foregik under almindelig tilslutning og stor høitidlighet.

Ved Kgl. bevilgning av 29. februar 1848 fik fru Cecilie Johanne Schreiner tilladelse til at sitte i uskiftet bo. Firmaet fortsatte uforandret idet fru Schreiner selv overtok ledelsen med firmaets mangeaarige fuldmægtig J. G. Matzow som prokurist; bryggerimester Leinhardt forestod fremdeles bryggeriets drift.

Schreiners bryggeri hadde indtil 1856 ingen stedlig konkurrent i tilvirkning av bayersk øl. Dette aar skred imidlertid konsul E. C. Dahl til endelig realisation av sin plan om at indrede ølbryggeri i det nedlagte Sukkerraffinaderis eiendom paa Kalvskindet. Sukkerraffinaderiets gamle privilegium paa raffinering av raasukker var nemlig i 1851 blit indløst av staten og E. C. Dahl hadde da kjøpt raffinaderiets store bygningskompleks i den hensigt at indrede det til ølbrygning. Dahls foretagende blev anlagt efter en for Trondhjems-forhold hittil ukjendt maalestok hvad bryggeri-virksomhet angaar og dette har uten tvil tilskyndet

 

Schreinets bryggeri (Trondhjems bryggeri): bygningen av 1857.

 

firmaet Schreiner i 1857 at utvide sin bryggeri-bedrift. Det maa erindres at Schreiners bryggeri var anlagt som en underavdeling av firmaets øvrige forretninger mens E. C. Dahl med en gang skapte en storstilet special-bedrift.

Ved skjøte av 18. august 1857 kjøpte fru Schreiner for 500 speciedaler grosserer Gerhard Hoés ,havetomt" paa hjørnet av Dronningens gate og Krambodgaten. Hjørnetomten hvor de velkjendte bryggeribygninger nu i mange aar har staat blev benyttet til have av grosserer Hoé; i de ældste brandtakstprotokoller fra 1840~aarene opføres Hoe's lysthus mot Dronningens gate paa denne tomt. Hoe hadde sin privatbolig og sine kontorer i hjørnegaarden mot Kjøbmandsgaten og Dronningens gate (søndre side), altsaa skraa overfor haven.

I grosserer Hoés ovennævnte skjøte av 1857 anføres intet som tyder paa at Schreiners hadde paabegyndt nogen bygning paa tomten eller at der tidligere var utstedt bøkselseddel. Bygningen av bryggeriet maa da efter alt at dømme ha været planlagt i 1857 og igangsat efter utstedelsen av skjøtet. Det har heller ikke været mulig at konstatere naar bryggeribygningen var færdigbygget og tat i bruk; sandsynligvis har det dog været i løpet av aaret 1858. Den énetages bryggeribygning som da var opført stod i uforandret ydre skikkelse til 1897 da bryggerieier Harald Jenssen paa samme tomt lot opføre det nuværende moderniserte bryggerianlxg.

Ifølge traditionen skal bygningen og indredningen av det nye anlæg i 1857 være ledet av Schreiners tidligere nævnte mangeaarige bryggerimester Philip Leinhardt. For sin tid var det jo et betydelig og fortjenstfuld tiltak; for firmaet betød det selvfølgelig en utvidelse av bryggerivirksomheten.

Fru Cecilie Schreiner døde 20. september 1866; hendes to sønner Christian Ludvig Schreiner (f. 1832, død 1902) og Hilmar Meincke Schreiner (f. 1834, død 1907) hadde da overtat firmaets ledelse. Den ældste av sønnerne var utdannet for praktisk forretningsvirksomhet mens den yngre, Hilmar Schreiner, hadde kvalificert sig som ølbrygger. Efterat ha utdannet sig som farmaceut i Trondhjem og erholdt farmaceuteksamen opholdt Hilmar Schreiner sig flere aar i Bayern for at studere de moderne bryggeri-metoder.

Blandt de forbedringer som blev indført ved bygningen av det nye bryggeri i 1857 maa nævnes anskaffelsen av en dampmaskine med fem hestekræfter-, bryggeriet beskjæftiget i slutten av 1860-aarene 18 å 20 arbeidere.

En ny fabrikationsgren aapnet Hilmar Schreiner i 1869 ved at tilknytte bryggeriet en mineralvandfabrik, der saavidt vites var det første tiltak i sit slags i Trondhjem. Mineralvandfabrikken beskjæftiget fire faste arbeidere.

 

HILMAR SCHREINER

C. L. SCHREINER, JUN.

 

Efter den store økonomiske krise i 1857 (,,Hamburgerkrisen") hvis virkninger Trondhjem dog fik mindre føling av arbeidet næringslivet i vel et halvandet decenium under jevnt gunstige konjunkturer. Etableringen av den private dampskibsfart og organisationen av vore første forretningsbanker blev foretat i det nævnte tidsrum efter J857 og bidrog naturligvis til at øke forretningslivet paa de indenrikske markeder. Det var saaledes under gode auspicier Schreiners utvidede bryggerivirksomhet begyndte og den har tilsyneladende ogsaa været kronet med held. Statens bevilgninger til de nye jernbaneanlæg nordenfjelds i begyndelsen av 1870-aarene bragte heter det i Trondhjems Handelsforenings økonomiske beretning om femaaret 1876-80 "en Illusion om øieblikkelig og vedvarende Opblomstren af fast alle Næringsveie". Pengemarkedet var velforsynt og avfødte en vidtdreven kredittgivning med almindelig spekulationslyst, som i Trondhjem særlig kastet sig over byeiendomme. En lokal krise i 1875 med en efterfølgende almindelig krise i 1876 bragte imidlertid omslaget med de velkjendte virkninger i form av pengeknaphet og konkurser i stort antal. Fra februar 1875 til april 1879 indtraf der i Trondhjem ialt 121 konkurser, hvad byen tidligere paa langt nær ikke har kunnet opvise i løpet av et lignende tidsrum.

I likhet med flere av byens daværende ældre handelshuse blev firmaet Schreiner haardt rammet av denne krise. Som tidligere nævnt hadde den ældre C. L. Schreiner deltat i fremtrædende grad ved grundlæggelsen av det senere Trondhjems mekaniske Verksted i 1843 og saavel han som sønnerne var vedblivende blit staaende blandt denne bedrifts hovedaktionærer. Paa grund av de vanskelige pengeforhold blev Verkstedets interessentskap i oktober 1876 nødt til at overlevere boet til skifterettens behandling efterat selskapets opløsning var besluttet i mai maaned s. aa. Foruten et økonomisk ansvar av 100 speciedaler pr. aktie hadde selskapets største aktionærer indgaat som solidariske selvskyldnerkautionister for de i bankerne anbragte papirer likesom de indbyrdes var solidariske i ansvaret for den saaledes garanterte løpende gjæld (Jfr. herom: Olav Henmo: Trondhjems mek. Verksted 1843-1918, pag. 54). Det var et meget betydelig tap som hermed blev tilføiet firmaet Schreiner; det blev nødsaget til at likvidere og avhænde sine faste eiendomme. Til firma-registret blev under 3. mai 1877 anmeldt at brødrene Schreiner hadde solgt bryggeriet og malteriet til et interessentskap bestaaende av firmaerne Jenssen 8 Co., N. Jenssen & Sønner og Schreiners tidligere nævnte mangeaarige prokurist Jacob Gerhard Matzow. Mineralvandfabrikken og firmaets import og commissionsforretning blev dog fortsat endnu en tid under det gamle firmanavn C. L. Schreiner & Co. med C. L. Schreiner jun. som disponent. Den følgende tids ugunstige konjunkturer bragte dog firmaet Schreiner til ophør; mineralvandfabrikken blev solgt til

 

KONSUL ANTON JENSSEN

Richard Knoff og slaat sammen med hans bedrift i samme branche. C. L. Schreiner jun. blev efter firmaets ophør ansat som revisor ved Trondhjems mek. Verksted og indehadde denne stilling i en lang aarrække mens Hilmar Schreiner paa grund av sykelighet trak sig helt tilbake fra forretningslivet.

Det nye interessentselskap som overtok Schreiners bryggeri fra mai 1877 var representert av seniorchefen i firmaet Jenssen & Co. konsul Anton Jenssen sen. konsul Christian Jenssen som indehaver av firmaet N. Jenssen & Sønner og kontorchef J. G. Matzow. Konsul Anton Jenssen var selskapets hovedinteressent; Matzow blev ansat som disponent og forretningsmæssig leder. - Det var et meget kapitalsterkt selskap som saaledes kom til at lede bryggeriets utvikling videre; specielt gjælder dette hovedinteressenten Jenssen & Co. som dengang økonomisk utvilsomt indtok den mest fremskudte stilling blandt Trondhjems handelshuse.

Konsul Anton Mathias Jenssen (f. 1818, d. 1895) var associe og senere eneindehaver av firmaet Jenssen & Co. Var Trondhjems børskommissær fra 1858,

 

KONSUL CHR. JENSSEN

J. G. MATZOW

 

spansk vicekonsul fra 1863-76 og brasiliansk konsul fra 1852-1880; mangeaarig medlem av Norges banks repræsentantskap.

Fra 1880 blev konsul Anton Jenssens søn Harald Jenssen ansat som bryggerimester. Harald Jenssen (f. 1858) blev uteksamineret fra Trondhjems tekniske læreanstalts kemiske linje 1 1876 og følgende aar fra samme læreanstalts mekanisk-tekniske linje. Efter at ha gjennemgaat den tekniske høiskole i Dresden fra 1877--79 var hr. Jenssen et aars tid ved Kuffners bryggeri i Wien for sin praktiske utdannelses skyld og blev efter hjemkomsten herfra tilknyttet den bedrift som han har ledet i over en menneskealder.

Bryggeriets navn blev fra nytaar 1883 forandret til

Trondhjems Bryggeri

et navn som det senere har beholdt.

Konsul Anton Jenssen indløste i 1887 sine to medinteressenter og overtok fra begyndelsen av samme aar bryggeriets samtlige aktiva og passiva; driften fortsattes for hans regning alene under uforandret firma. Bryggerimester Harald Jenssen hadde fuldmagt til at handle og underskrive paa konsulens vegne i bryggeriets anliggender.

Efter konsul Jenssens død (10/1 o 18 9 5) blev bryggeriet drevet for hans og gjenlevende hustrus fællesbos regning indtil nytaar 1896 da Trondhjems Bryggeris aktiva og passiva gik over til hr. Harald Jenssen som firmaets eier og eneindehaver.

 

 

BRYGGERIEIER HARALD JENSSEN

 

I 1897 foretok bryggerieier Harald Jenssen hel ombygning og modernisering av det gamle bryggeri, som fik sinnuværendeskikkelseog blev sat i førsteklasses stand. Bryghuset blev forsynt med maskineri fra Actiengesellschaft Germania og indrettet for bryg paa op til 12.000 liter. Dampkjedlen Babcox og Wilcox er paa 95 M2 heteflate og forsynt med mekanisk stoker og overheter. Frysemaskineriet, to compressorer for direkte expansion av ammoniak, blev levert fra Atlas i Kjøbenhavn. Til vørterens avkjøling blev anskaffet et Klodtz's overrislingsapparat.

Fra Pinstofte i Kjøbenhavn anskaffet hr. Jenssen senere i 1910 nyt maskineri til vask av flaskene, tapning, kokning og pasteurisering av øllet.

Under hr. jensens ledelse av bryggeriet er ogsaa betydelige utvidelser av kjælderne foretat. Foruten de tidligere i 1840 og 1877 byggede kjældere blev der nemlig i 1889-1890 bygget yderligere en mindre og tre større kjældere som ligger under 5 - 6 m. gatehøide. I kjælderen er likeledes blit indrettet et mindre gjærhus med skifferkar til reservebruk om sommeren naar den aarlige rengjøring foregaar. Ialt kan lagres ca. 1/2 million liter øl.

 

 

Trondhjems Bryggeris bygning.

 

Ølhallen, Trondhjems Bryggeri.

 

Bryghus, Trondhjems Bryggeri.

 

Maskinrum, Trondhjems Bryggeri.

 

 

Kjældergang, Trondhjems Bryggeri.

 

 

 

AKTIEBRYGGERIET

 

 

Begyndelsen til det ældste bryggerianlæg i Trondhjem i moderne forstand blev, som foran omhandlet, gjort av grosserer C. L. Schreiner i 1839; den nyeste av byens store bryggeribedrifter, Aktiebryggeriet, etablertes i 1899. 1 de seksti aar som ligger mellem 1839 og 1899 finder vi som bekjendt et avsnit av den utvilsomt mest utviklingsdygtige periode som historien kjender. Paa nærsagt alle omraader, det social-politiske, det merkantile og økonomiske, teknisk-industrielt, i videnskap og kunst o. s. v. er der i løpet av disse aar skedd revolutionerende forandringer.

Noget av det sterkest iøinefaldende ved denne overordentlige utvikling er de store fremskridt og opfindelser i de av videnskapens grene som det industrielle liv staar under direkte indflydelse av. Et maalbevist videnskapelig og praktisk arbeide med de mange forskjellige problemer som staar i forbindelse med produktionslivet, har efterhvert formaadd at skape helt nye metoder og stadig utvide selve produktionen.

Hvad der i tidligere tider blev drevet som ,husnyttige næringer" er vokset til storindustri, betinget av masseproduktion. Naturvidenskaperne har stadig klargjort en mængde av de tilsyneladende uforklarlige fænomener som knyttet sig til den utvikling, som man hadde nedarvet erfaring for at produktet blev undergit av naturens haand. Herved har man igjen opnaadd at gripe regulerende ind i og øve bestemmende indflydelse paa denne utvikling. Ved siden av dette har praktisk erfaring og teoretisk teknisk viden tat naturens kræfter mer og mer i besiddelse og ved hjælp av maskiner og apparat-konstruktioner mangedoblet produktionsevnen og virksomheten i det uendelige.

i ,gamle dage" blev f. eks. den for øllets fremstilling saa vigtige gjæringsproces fremmet udelukkende paa grundlag av nedarvet erfaring, uten at man hadde kjendskap til de rent teknisk-kemiske forutsætninger for processen og derigjennem skape et produkt som har de egenskaper man ønsker. Resultatet av fremragende kemikeres arbeide i forrige aarhundrede klargjorde at gjæringsprocessen skyldes gjæringssoppe, som det gjælder at holde saa kraftige og rene som mulig. Og dette resultat avfødte igjen rendyrkningen som betegner en ny fage i bryggeribedriften. Det var den berømte franske kemiker Lottis Pasteur og end mere den danske botaniker Emil Chr. Hanssen som indla sig de største fortjenester i utforskningen av disse spørsmaal. Ved at anvende den saakaldte ,rendyrkede gjær", som produceres i særskilte, videnskapelig indrettede special-laboratorier og utvikles i bryggeriernes egne laboratorier, opnaaes gjæringsprocessen i fuldkommen grad.

Den videnskabelige utforskning og helt tilfredsstillende løsning av gjæringsprocessen og dens forløp var en stor landevinding for bryggeribedriften. Men kemien og den tekniske videnskap har jo ogsaa forøvrig revolutionert bryggeribedriften og alt hvad dermed staar i forbindelse. Man er f. eks. ikke længer avhængig av den kostbare og risikable isavkjøling av gjærhus og lagerkjældere. Koldluftsmaskineri besørger dette sikrere og billigere, og den kunstige avkjøling er ikke beheftet med de mange ulemper som fulgte med naturisen. Vørteravkjølingen besørges likeledes paa den mest betryggende og effektive maate av apparater som er særskilt konstruert hertil. Saaledes er det for enhver funktion inden bedriften efterhvert opfundet forbedrede maskinkonstruktioner som har hævet produktionen baade kvalitativt og kvantitativt og skapt en mer og mer teknisk fuldkommen storindustri av ølbrygningen. Grosserer Schreiner kunde 1 1839 igangsætte brygningen av' bayersk-øl i kjælderne i sin forretningsgaard paa Lilletorvet. Seksti aar senere, i 1899, etablerte man ikke et bryggeri fuldt saa letvindt. Nu var det blit et foretagende som, hvis det vilde opta konkurrancen, krævet en efter vore forhold betydelig kapital og et fabrikmæssig utstyr i stor maalestok og efter de nyeste tekniske og videnskabelige metoder og forbedringer.

 

 

NITIATIVET til dannelsen av Aktiebryggeriet i Trondhjem utgik fra dav. kaptein, nu oberstløitnant Hans Nissen-Drejer og davær. overretssakfører, nu byfoged Henrik Løcke. Det var disse to herrer som istandbragte forhaandstegningen og samlet underskrifterne paa nedenanførte aktieindbydelse som blev rykket ind i Trondhjems-aviserne i slutten av mai maaned 1899. Indbyderne hadde forinden aktieindbydelsen blev offentlig utstedt holdt møte i Trondhiems Handelsforenings (nu Handelsstands Forenings) lokaler i "Finne-gaarden" i Dronningens gate (hovedpostkontorets nuværende tomt); indbydelsen hadde følgende ordlyd:

"Undertegnede indbyder herved til Tegning af Aktier i et nyt Bryggeri i Trondhjem.

Vi er forvissede om, at et Bryggeri, opført paa fuldstændig tidsmæssig Maade og forsynet med de nyeste Maskiner, vil være et lønnende Foretagende.

En til Driften særlig skikket Eiendom, en Parcel af Jarlheimssletten, af Størrelse ca. 8,000 m2 med Facade til Strandvelen, har vi sikret os til en Pris af kr. 3.25 pr. M2. Disponent og Bryggerimester, der begge vil indskyde Kapital i Foretagendet, har meldt sig.

Aktlekapitalen er sat til 400,000.00 Kr. og Aktiernes Størrelse til 100.00 Kr. fuldt indhetalt. Aktiebeløbene indhetales i Terminer paa 25 % med 3 Maaneders Mellemrum mellem hver Indhetaling; første Indhetaling tidligst Iste Juli førstk.

Saasnart Kr. 300,000.00 er tegnet vil konstituerende Generalforsamling blive afholdt. Paa Forhaand er tegnet Kr. 116,000.00.Bryggeriet tænkes anlagt paa Indbrygning af 3000 Tønder Malt, hvoraf agtes udbragt mindst 10,000.00 Hektoliter Øl til Salg.

Lister til Aktietegning udligger fra Fredag den 26. Mai til Torsdag den 1ste Juni kl. 1 Eftm. i Nordenfjeldske Kreditbank, Trondhjems Privatbank, Trondhjems Handelsbank, Handelsforeningen samt hos Overretssakfører Henrik Løcke, Søndre Gade 14.

I Tilfælde af Overtegning forbeholdes Reduktion af senere tegnede Aktier.

 

Ifølge indbydelsen skulde den konstituerende generalforsamling avholdes saasnart kr. 300,000 av den projekterte aktiekapital var tegnet. Inden tegningsfristens utløp var dette beløp overtegnet, og den konstituerende generalforsamling blev derefter avholdt 9. juni 1899 under ledelse av daværende overretssakfører, nu bankchef, Andr. Berg. Generalforsamlingen, som avholdtes i de ovenfor nævnte Trondhjems Handelsforenings lokaler, var besøkt av representanter for 1158 aktier. Under behandlingen av det fremlagte forslag for aktieselskapet blev efter forslag av apoteker J. Brun aktickapitalen sat til kr. 500,000.00. Lovforslaget blev efterat endel forandringer var besluttet enstemmig vedtat, og aktieselskapet erklært konstituert. Til medlemmer av bestyrelsen blev valgt d'herrer: o.r.sakf. Andr Berg, kaptein Nissen-Dreier, konditor 0. Erichsen, o.r.sakf. Henrik Løcke, bankchef A. Pedersen, konsul H. J. Hansen, grosserer L. H. Wilhelmsen, kjøbmand Knud Aas, kjøbmand W. Stoppenbrink, provisor Fr. Lindemann, overrretssakfører Kristian Bryn, kjøhmand H. Hanssen, dispachør Albr. Knoff. Suppleanter blev: kjøbmand M. Madsen, guldsmed P. Thoresen, grosserer Tobias Lund, grosserer Edw. Wahl og kjøbmand Iv. Staw.

I møte av den samlede bestyrelse næste dag blev følgende herrer valgt som medlemmer av Aktiebryggeriets første direktion:

Overretssakfører Henrik Løcke.

Kaptein Nissen-Drejer.

Konditor 0. Erichsen.

Kjøbmand W. Stoppenbrink.

Suppleanter:

Grosserer L. H. Wilhelmsen.

Kjøbmand Knud Aas.

Inden sin midte valgte direktionen Erichsen til formand, Løcke til viceformand, mens Nissen-Drejer foreløbig overtok selskapets kassererforretninger.

Til ordfører og viceordfører i representantskapet blev valgt henh.vis overretssakfører Andr. Berg og konsul H. J. Hansen.

Som anført i aktieindbydelsen hadde selskapet sikret sig tomt til anlægget; det var en parcel av Jarlheimssletten med facade til Strandveien som var blit selskapet tilbudt og som man specielt hadde heftet sig ved blandt de tomter som forøvrig var tilbudt. Den nyvalgte direktion fik da som en av sine første opgaver at bringe denne sak i orden. Angaaende leverancen av maskiner m. v. hadde direktionen med en gang indhentet offerter fra forskjellige firmaer og var blit staaende ved firmaet Schåffer & Co., Breslau, hvis representant her i landet, tillikemed firmaets overingeniør, i sakens anledning hadde indfundet sig personlig. Efter at ha befaret samtlige tilbudte tomter sammen med maskinfirmaets overingeniør, besluttet direktionen at indstille for representantskapet at selskapet skulde avslutte kontrakt med eieren av

NISSEN-DREIER Oberstløitnant

HENRIK LØCKE Byfoged

0. ERICHSEN Fabrikeier

W. STOPPENBRINK Købmand

 

Jarlheimsletten, hr. Jordan, om kjøp av den tilbudte parcel stor 8 å 9,000 m2 efter en pris av Kr. 3.251) pr. M2 . Til salget var der dog knyttet den betingelse, at hr. Jordan skulde paahefte sine eiendomme, Jarlheim og Jarlheimsletten, tinglæst servitut som forpligter ham og senere eiere til paa eiendommen ikke at anlægge og heller ikke sælge eller borthyksle grund til noget etablissement som kan antas at ville ha skadelig indflydelse paa bryggeriets produkter. Kjøpet blev derefter avsluttet.

Leverancen av maskiner og bryggeriutstyr blev overdrat firmaet Schåffer & Co., Breslau. Firmaets overingeniør, hr. josephy, utarbeidet tegninger og masseberegninger vedk. bryggerianlægget; utførende arkitekt for bygningen blev hr. Johan Christensen.

I slutten av august 1899 paabegyndtes gravning av grunden og efterfølgende graastensmuring. Mure- og pudsarbeidet blev overdrat til bygmester W. Henze,,- mursten blev levert av Strindens teglverk. Av de øvrige firmaer i forskjellige brancher som hadde arbeide eller større leverancer til anlægget kan nævnes: blikkenslagerarbeidet blev besørget av 0. A. Moxness, Trondhjem, elektrisk lys- og kraftanlæg av Trondhjems elektriske Bureau ved E. Fjeldseth, Musculus, Kr.ania, utførte diverse fundamenteringsarbeider, C. Gånther, Hamburg, leverte skorstenen, Sigurd Hesselberg, Kristiania, beton- og asfalteringsarbeider, Nebelung, Trondhjem, rørlæggerarbeide, bygmester 0. A. Henriksen, Trondhjem, takverket og træarbeide, Ørens mekaniske verksted forarbeidet jernvinduerne, fra Gewerkschaft Deutscher Kaiser, Ruhr, levertes 130 tons jernbjelker, firma M. B. Bodenheim, Cassel, 120 lagerfate å 22 hektoliter og 30 gjærkar å 30 hektoliter, bødkermester Carl Christensen, Kristiania, 20 transportfate å 350 liter og 20 dito å 250 liter, Nicolay Buch, Trondhjem, drænerings- og kloakrør o. s. v.

1) Bryggeriets elendomsgrund har senere været gjenstand -for betydelig værdistigning. 1 1916 kjøpte bryggeriet tomtearealer som grænset til bryggeriets egen grund -, kjøpet omfattet ca. 4,500 M2 og blev betalt med kr. 35.oo pr. M2. Med den tilvekst som bryggeriets eienciomsgrund herveci fik omfatter den ialt ca. 12,000 M2. Naar det nye havneanlæg blir helt færdig og tat, i bruk og reguletingen av Sttandvelen m. v. gjennemført, vil det sikkert medføre yderligere sterk økning av værdien av bryggeriets elendomsgrund. Bryggeriet vil jo nemlig da faa en meget central beliggenhet i arrangementet rundt byens nye hovedhavn.

 

Bryggeriets føtste direktion, funktionærer og arbeidsstok.

 

Ved utgangen av. november maaned 1900 var anlægget saavidt færdig at den første prøvebrygning kunde foretas den 30. november~ i løpet av desember s. a. blev der brygget flere gange for at den regulære drift kunde igangsættes fra begyndelsen av aaret 1901.

Den 12. februar 1901, overlevertes bryggeriet av direktionen i færdig stand til repræsentantskapet; den 13. s. m. blev anlægget efter indhydelse gjennem avisene fremvist for aktionærerne. Den paafølgende dag, altsaa 14. februar 1901, begyndte ølsalget.

Følgende tal fra det avsluttede anlægsregnskap tør vistnok paaregne interesse-, fuldt færdig utgjorde:

Bygningens konto

225,837.28

Maskinerne

156,950.83

Tomten, indhefattet kloak og planering

31,864.46

Arbeidslønninger, assurance, arkitekts honorar, forsikring, midl. gjærder og skur m.v

29,634.74

 

Efter anskaffelser av fate, flasker, heste og voiturer, pakkasser og kurve samt forskjellig rekvisita blev, regnskapet avsluttet med en totalsum av kr. 500,756.33. Ved de avholdte brandtakst og eiendomstakstforretninger blev de vedtatte summer sat til henholdsvis kr. 540,00000. og kr. 520,000.00.

Det er ogsaa av interesse nu efter 25 aars forløp at sammenligne priserne for bryggeriets første indkjøp av en del av de vigtigste raaprodukter som humle, malt og beg m. v. I september 1900 indkjøptes fra firmaet Sonnenschein & Landesmann, Prag 2 baller prima 1899 Saazer (østerrigsk) humle å mk. 150 pr. 50 kg. fob Hamburg pr. 12 maaneder. Fra Moritz Rosenwald, Bamberg, 2 cylindre hochprima fjorshumle å mk. 120 pr. 50 kg. fob. Hamburg og 4 baller bayersk lagerølhumle å mk. 165 pr. 50 kg. fob. Hamburg. Fra M. Weyermann, Bamberg, 1000 kg. prima Caramel-Malt å 16 mk. og 1000 prima Farve-Malt å 17 mk. pr. 50 kg. Fra S. C. Vogelsangs malteri, Hadersleben, 40,000 kg. prima dansk malt å kr. 23.50 pr. 100 kg. at levere med 10,000 pr. gang efter ordre. Fra A. Haas & S6hne, Chemnitz, 40,000 kg. måhrisk Månchenermalt å 26 mark pr. 100 kg. cif. Trondhjem og 4,000 kg. Pilsener malt å 26 mark pr. 100 kg. cif. Fra Rosenfeld & Co. Nårnberg, 40 ki~bler prima Tyroler beg å mk. 23 og 20 do. hochprima å mk. 26.oo. Priserne paa disse raaprodukter er jo nu, 25 aar efter dette indkjøp, nogen ganske andre. Mens man f. eks. for østerrigsk humle i 1923 maatte betale 2,000.oo kr. pr. 50 kg. og under krigen endnu mere slipper man i 1924 med kr. 550.oo pr. 50 kg., en pris som allikevel er mer end det dobbelte av priserne 1 1899. Måhrisk-månchener malt koster nu ca. 1.05 pr. kg., dansk malt ca. 95 øre pr. kg. o. s. v.

Princippet for beskatningen av maltforbruket er ogsaa som bekjendt forandret i løpet av de sidste 25 aar. 1 1899-1900 og endnu flere aar fremover betaltes avgift pr. kilo for forbrukt malt, hvortil for hjemført malt desuten kom told; maltavgift og told utgjorde sluttelig henholdsvis 50 øre og 5 øre, tilsammen 55 øre, pr. kg. Fra 1913 er avgiften lagt paa selve det færdige produkt, øllet, som er delt i klasser efter alkoholstyrken efter hvilken avgiftens størrelse bestemmes.

Efterat stillingene som administrerende direktør og bryggerimester var kundgjort ledig blev disse besat 20/9 1899 med Johan Nossum som administrerende direktør og 21/7 s. a. med Kristoffer Bjerke som bryggerimester.

 

 

PRODUKTION, OMSÆTNING OG BESKATNING

 

Det første prøvebryg ved Aktiebryggeriet blev, som allerede tidligere oplyst, foretat "/il 1900. Den regulære drift av bryggeriet igangsattes fra nytaar 1901; ølsalget begyndte 14. februar 1901.

De øltyper, som bryggeriet til at begynde med, producerte var: bayer, pilsener og bokøl samt sødtøl. Sidstnævnte ølsort var, sammen med potøl, en overlevert variant fra ældre tider for de lettere øltyper. Efter at bruken av sødtøl mer og mer var fortrængt av Vørterøl, ophørte Aktiebryggeriet med brygningen av sødtøl i 1909. Brygningen av vørterøl hadde Aktiebryggeriet begyndt i 1906. Med brygningen av vørterøl, som først var bragt i handelen av Schous bryggeri i Kristiania i 1903, begynder et helt nyt avsnit av de norske bryggeriers virksomhet.

Ved indførelsen av den nye ølbeskatning i 1913, som nedenfor vil bli omtalt, utskrev bryggeriernes landsforening en navnekonku'rrance om de tre bedste navn for alkoholsvakt øl. Resultatet av denne konkurrance blev Landsøl, Mungåt og Bjor som betegnelser for alkoholsvake ølsorter av henholdsvis pilsener, bayer og bokøltypen. Disse lettere ølsorter optok Aktiebryggeriet i sin produktion i 1913 og har fortsat hermed siden, undtagen for Mungåts vedkommende.

Av statistik-tabellene paa de følgende to sider sees Aktiebryggeriets produktion m. v. i løpet av 25 driftsaar. Tabellerne indeholder specificerte opgaver for de enkelte ølsorter.

Foruten det lokale marked, Trondhjem med de trønderske distrikter, har Aktiebryggeriet fundet omsætning for sine produkter i Nordland og Finmarken, kystbyerne. mellem Trondhjem og Bergen og Vestlandet forøvrig. Til varetagelse av bryggeriets interesser utenbys er der efterhvert ansat agenter i de større byer.

Ved bryggeriets start merkedes endnu eftervirkningerne av den økonomiske krise, som rammet vort lands hovedstad ved aarhundredskiftet. Den utenbys konkurrance var somfølgeheravogsaaibryggeribranchen temmelig skarp. Bryggeriets produktion og omsætning har dog den meste tid været underlagt en jevnt stigende utvikling.

Under krigsaarenes høikonjunktur naadde baade produktion og omsætning en tidligere ukjendt høide, indtil der i 1917 blev utfærdiget midlertidig forbud mot tilvirkning av øl av skatteklasse 2 og 3. I 1919 blev dette forbud ophævet forsaavidt angik skatteklasse 2, og i 1920 ogsaa for skatteklasse 3. Efter ophævelsen av ølforbudet tok omsætningen atter et meget betydeligt opsving, i hvilket den nu værende depressionsperiode atter har bragt stagnation.

,,Det moderne forretningslivs utviklingslinjer har medført" skriver Nils Vogt "at det for en industri som ølbrygningen kan falde naturlig eller nødvendig at financiere eller yde støtte til etablissementer, blandt hvis avsætningsartikler øllet spiller en rolle. Paa det vis kan et ølbryggeri bli starter av foretagender, der betegner et fremskridt og en varig vinding for samfundet paa reiselivets, hotelvæsenets og restaurationsvæsenets omraader". Aktiebryggeriet har ved flere anledninger ydet økonomisk støtte til etablering av ny og fortsættelse av ældre hotel og restaurationsvirksomhet. I Trondhjem har bryggeriet ved sin garanti muliggjort et par av de ældre hotellers fortsatte virksomhet, efter at skifte av eiere eller ugunstige konjunkturer har truet med nedlæggelse av driften. "Fossestuen"s restaurant er overtat av Aktiebryggeriet og drives nu for bryggeriets regning.

Beskatning av ølproduktionen hvilte tidligere paa bryggeriernes'forbruk av malt; der var med andre ord en beskatning av raaprodukterne. Ved indførelsen av maltavgiften, som traadte i kraft i 1851 og opretholdtes til januar 1913, maatte der svares avgift av hvert kg. korn, som sattes i støp for at tilvirkes til malt..Avgiften utgjorde til at begynde med 4 4/9 øre pr. kg.; den blev dog senere efterhvert forhøiet og var fra 1896 37.1 pr. kg. støpsat korn. De bryggerier, som ikke tilvirket malt selv, men hjemførte raaproduktet erla almindelig indførselstold.

Ved lov av 28/6 1912 om tilvirkning og beskatning av øl, loven traadte i kraft fra 1/1 1913, blev principperne for beskatningen helt ændret. Der hadde gjennem længere tid været stemning for at lægge det færdige produkts alkoholindhold til grund for beskatningen. Loven av 1912 bestemte øllet inddelt i tre skatteklasser efter alkoholindholdet:

Kl. 1 indeholdende indtil 2.25 vegtprocent alkohol

2 over 2.25 indtil 3.75 vegtprocent alkohol

5 over 3.75 indtil 5.50 -,,- -,,-

For kl. 1 skulde der svares en avgift av 2 øre pr. liter, 8 øre for klasse 2 og 17 øre for kl. 3.

Fra 21/3 1915 forhøiedes avgiften for de tre klasser til henholdsvis 3, 10 og 20 øre.

Fra 1/7 1917 blev avgiften for kl. 2 og 3 yderligere forhøiet til henholdsvis 20 og 30 øre.

I 1917 forandredes alkoholgrænsene fra vegtprocent til volumprocent:

Kl. 1 indtil 2.5 volumprocent alkohol

2 over 2.5 indtil 4.75 volumprocent alkohol

3 over 4.75 indtil 7.00 -,,

Mens avgiften for kl. 2 og 3 fra l/7 1918 blev nedsat til henholdsvis 10 og 20 øre forhøiedes den atter fra 1/7 1922 til henholdsvis 15 og 30 øre, fra 10/6 1923 til 20 og 35 øre og endelig fra 10/6 1924 til 25 og 40 øre. For kl. I hadde avgiften fra 22/3 1915 været uforandret 3 øre.

Fra 6/10 1924 forhøiedes avgiften for kl. I til 15 øre. Samtidig blev produktionen av det alkoholfrie vørterøl paalagt en lignende avgift, nemlig 15 øre pr. liter. For omsætningen av øl, henhøretide under kl. 3, har bryggeriet siden 10/6 svaret en avgift til Vinmonopolet av 5 øre pr. liter; denne sidste avgift svares altsaa foruten den sædvanlige produktionsavgift, 40 øre pr. liter.

Hvilken rolle øllet spiller som skatteobjekt vil fremgaa av foranstaaende statistiske opgaver over den samlede produktionsavgift pr. aar for Aktiebryggeriets vedkommende. Foruten disse rene produktionsavgifter, der som det vil fremgaa av statistik-tabellen utgjør meget betydelige beløp pr. aar, kommer altsaa den almindelige næringsskat til stat og kommune plus de øvrige offentlige avgifter, som bryggeriet maa svare for sine skjenkerettigheter m. m. Bryggeriet beskjeftiger en stab av funktionærer og arbeidere, som hver for sig selvfølgelig maa svare sin personlige indtægtsskat. Det vil imidlertid forstaaes at den samlede sum, som aarligaars tilflyder det offentlige i form av skatter og avgifter for bryggeriets virksomhet, er meget stor, ja saa stor at bryggerivirksomheten i det store og hele for øieblikket regnes blandt de aller største skatteydende virksomheter i vort, land.

 

HVORDAN FREMSTILLINGEN AV ØLLETFOREGAAR

AKTIEBRYGGERIETS TEKNISKE UTSTYR

Fremstilling av øl falder i følgende hovedgrupper:

Omdannelse av byg til malt

Omdannelse av malt til vørter

Omdannelse av vørter til øl

Øllets lagring og avtapning

Aktiebryggeriet fremstiller ikke sit malt selv, men hjemfører det fra Tyskland, Tsjeckoslovakiet, Danmark, U.S.A. Før anvendelsen blir maltet renset. Ved lufttryk føres det gjennem et renseanlæg, som fjerner støv og andre forurensninger. Det rensede malt blir saa knust. Over en automatisk vegt føres maltet til en 4-valset maltmølle, system "Gebråder Seck". Fra en samlebeholder gaar saa det knuste malt direkte ned i mæskekarret, anbragt i bryghttset, som er beliggende i etagen under. Her foregaar da det næste hovedavsnit av øllets fremstilling-. omdannelsen av malt til vørter.

Ved forskjellige mæskeprocesser fremstilles saa vørteren, som senere i fabrikationen skal forgjæres til øl. Bryghuset bestaar av et saakaldt dobbelt Sudwerk. I hvert bryg fremstilles ca 9000 l. kokende vørter; der kan med lethet gjøres tre saadanne bryg i døgnet.

Den færdige vørter, som nu er kokt med humle, pumpes op i en stor beholder i bryggeriets taarnbygning. Derfra passerer den over et kjøleapparat som bringer temperaturen ned til ca. 40R. (ca 5OC), og fordeles derefter i det nødvendige antal kar i gjærhuset for at vedsættes med gjær. I gjærhuset anvendes hovedsagelig ekekar. I den senere tid blir aluminiumskar mer og mer anvendt, og Aktiebryggeriet har montert tre saadanne paa prøve, hvert kar rummende 10,000 l. eller ca. 1 bryg.

 

Interiør fra bryggerhuset

 

Interiør fra gjærhuset

 

Maskinhus med kjølekompressor

 

Interiør fra tapperiet

 

Interiør fra lagerrummet

 

Ekspedition for utsalget

 

Efter at ha gjennemgaat hovedgjæringen i gjærhuset, denne proces tar efter øllets styrke 8-15 døgn, "slanges" øllet ned i lagerkjælderne i etagen under. Her skal øllet i løpet av 2-3 maaneders tid gjennemgaa en eftergjæring ved ca. 0O. Eftergjæringen foregaar dels paa ekefater av 2000-3000 ltrs. rumindhold, dels paa tanks av aluminium. For tiden er montert en kjælder med 18 aluminiumstanks, hver rummende 12,000 l. Aktiebryggeriets aluminiumstanks er levert av A/S Nordisk Aluminiumsindustri (Høyangfaldene) og har vist sig aldeles udmerket i bruk.

Gjennem filtre pumpes øllet efter endt eftergjæring til de, saakaldte tappetanks, hver av 10.000 l.s indhold, for derfra med lufttryk at føres til de tre tappekolonner i tapperiet. Disse tappekolonner bestaar av rensemaskiner for urene flasker, tappemaskiner og korkemaskiner, hver med en ydeevne av optil 3000 flasker pr. time. Før flaskerne sendes til lageret, for derfra at videresendes til kunderne, blir de pasteurisert.

Forat skaffe den nødvendige kulde til avkjøling av vørteren og gjærhuset og til at holde lagerkjælderne paa en konstant lav temperatur forefindes to kjølekompressorer, som begge arbeider med kulsyre. Av disse er en ældre, paa 40,000 kal. fra Escher Wyss,'Zarich, og en nyere, paa 80,000 kal., fra Drammens jernstøperi og mek. Verksted.

En Cornwall-kjel med 80 m2 heteflate skaffer den nødvendige damp til kokning, pasteurisering og tilberedning av varmt vand.

Aktiebryggeriet har indrettet sit eget reparationsverksted, forsynt med moderne arbeidsmaskiner; her utføres alle forekommende reparationer ved bryggeriets drift, likesom bryggeriets biler blir efterset og reparert her.

 

MINERALVANDFABRIKATIONEN

 

Aktiebryggeriet er tilknyttet en fuldt moderne indredet mineralvandfabrik, som fremstiller alle i omsætningen værende sorter limonader, mineralvande, medicinske vande etc.

Fabrikationen av de kunstige mineralvande som nydelsesmiddel og

 

Tapperiet i mineralvandfabrikken

 

medicinske vande er en forholdsvis ny industrigren, som almindeligvis nu er tilknyttet bryggerivirksomheten. Det er foran, s. 29, omtalt at Schreiners bryggeri i 1869 hadde anlagt en mineralvandfabrik i forbindelse med sin øvrige virksomhet. En del aar i forveien var Trondhjems Mineralvandfabrik oprettet av kjøbmand Richard Knoff (død 1892), og i 1871 blev Mineralvandfabriken Løven grundlagt avet uansvarlig selskab med formaal produktion og salg av "mineralske Vande". Begge disse specialbedrifter for fremstilling av mineralvand er senere kjøpt og overtat av Aktiebryggeriet, Mineralvandfabriken Løven i 1916 og Trondhjems Mineralvandfabrik i 1917.

Mineralvandfabriken Løven blev etablert i den eiendom som tidligere hadde tilhørt det av ældre trøndere velkjendte lyststed Løven ved Ilevolden, derav fabrikens navn. Fabriken var grundlagt med en aktiekapital av 5770 speciedaler, utvidet i 1867 med 1500 spd. Den første direktion bestod av kjøbmand Fritz Myhre, bokhandler Hans Lien Brækstad og konditor Ernst Erichsen, avløst i 1876 av kjøbmændene Baard Iversen, W. 0. Berg og Gunerius Moe.

Mineralvandfabriken Løven hadde gjennem mange aar en utbredt omsætning av sine produkter, fornemlig selters og sodavand og medicinske mineralvande.

Av Trondhjems Mineralvandfabriks fabrikata hadde specielt dens saakaldte frugtchampagner og limonader vundet ry; disse fabrikata var først indført i omsætningen av Trondhjems Mineralvandfabrik, som efterhvert hadde aapnet flere utenbys filialer. Efter grundlæggeren, Richard Knoffs, død blev Trondhjems Mineralvandfabrik overtat og fortsat av sønnen, fabrikeier Søren Knoff, som i 1917 solgte bedriften til Aktiebryggeriet.

 

BRYGGERIETS MÆND

DIREKTIONENS SAMMENSÆTNING

 

I den konstituerende generalforsamling 9/6 1899 valgtes, som før nævnt, konditor 0. Erichsen, overretssakfører Henrik Løcke, kaptein Nissen Drejer og kjøhmand W. Stoppenbrink til medlemmer av direktionen. Ved Erichsens utnævnelse til administrerende direktør rykket Iste suppleant for direktionen, grosserer L. H. Wilhelmsen, bp som fast medlem av samme fra 7/11 1900. Den sammensætning som direktionen herved fik, beholdt den uforandret ved følgende valg indtil 1/4 1905, da kjøbmand Knad Aas blev indvalgt som fast medlem istedetfor kjøhmand Stoppenbrink. Denne direktion blev i sin helhet gjenvalgt i møte av den samlede bestyrelse 14/3 1906. 1 samlet bestyrelsesmøte 21/3 1907 valgtes til medlemmer av direktionen: daværende overretssakfører, senere bankchef Kristian Bryn, grosserer L. H. Wilhelmsen, grosserer Olaf Sættetn og agent Joh. F. Bratt. De samme herrer gjenvalgtes i de følgende fem valgterminer indtil 25/3 1913, da revisionschef Johan Swensen valgtes som medlem av direktionen istedetfor avdøde grosserer Wilhelmsen. Ved valget det følgende aar, 17/3 1914, blev direktionens sammensætning uforandret. I møte av den samlede bestyrelse 16/3 1915 blev konsul Attg. Fosse valgt som medlem av direktionen istedetfor grosserer Sættem. Direktionens faste medlemmer var fra 16/3 1915 til 20/3 1923 herrerne: bankchef Kristian Bryn, konsul Joh. F. Bratt, revislonschef Johan Swensen og konsul Fosse. Istedetfor avdøde konsul Bratt blev apotheker Aasmund Lattgsandved valget 20/3 1923 medlem av direktionen. Ved valg 1/4 1924 blev byfogd Løcke medlem av direktionen istedetfor revisionschef Swensen. Senere er der ikke forekommet nogen forandring i direktionens sammensætning, som

 

NUVÆRENDE DIREKTION

 

HENR. LØCKE Byfoged

KRISTIAN BRYN Bankehef

AUG. FOSSE Konsul

AASM.LAUGSAND Apoteker

 

 

REPRÆSENTANTSKABETS ORDFØRERE

ANDR.BERG Bankchef

ALBR.KNOFF Dispachør

HENR. LØCKE Byfoged

AXEL CHRISTOPHERSEN Tandlæge

 

altsaa siden 1/4 1924 bestaar av d'herrer bankchef Kristian Bryn, konsul Aug. Fosse, apoteker A. Laugsand og byfogd Henr. Løcke.

Bankchef Bryn har hittil den længste funktionstid som medlem av Aktiebryggeriets direktion; byfogd Løcke var medlem av den første direktion og er saaledes den tidligst valgte av de nuværende direktionsmedlemmer.

 

REPRÆSENTANTSKABETS ORDFØRERE:

 

Dav. overretssakfører, senere bankchef Andreas Berg valgtes i den konstituerende generalforsamling 1/6 1899 til repræsentantskabets ordfører og fungerte som saadan til 11/3 1904, da han blev avløst av dispachør Albrigt Knoff, som indehadde hvervet til 15/4 1916. Overretssakfører, senere byfogd Henr. Løcke fungerte derefter som ordfører fra15/3 1916 til 1/4 1924; tandlæge Axel Christophersen har senere indehat hvervet som repræsentantskabets ordfører.

 

DECISIONSKOMITILEN:

 

I repræsentantskabsmøte 7/11 1900 valgtes dispachør Albrigt Knoff og kjøbmand M. Madsen til medlemmer av decisionskomitéen og fungerte som saadan til 30/3 1904, da kjøbmand Knud Aas valgtes i dispaschør Knoff"s sted. Fra 1/4 1905 til 14/3 1906 fungerte fabrikeier Carl Janssen og guldsmed P. Thoresen - sidstnævnte avløstes 14/3 1906 av agent Joh. F. Bratt. Fra 21/3 1907 til 11/3 1914 bestod decisionskomitéen av agent Chr. Holst og fabrikeier H. Jordan. Ved valg 11/3 1914 blev Holst avløst av bygmester W. Henze, efter hvis død bankchef Andreas Berg valgtes til medlem av komitéen fra 11/3 1920.

Ved valg 16/3 1921 blev fabrikeier Jordan avløst av kjøbmand Henrik Poulsson. Bankchef Berg avløstes ved valg 15/3 1922 av oberstløitnant Nissen-Drejer, som igjen ved valg 1/4 1924 avløstes av grosserer Franz Wilhelmsen. Decisionskomitéen har altsaa senere bestaat av kjøbmand Henrik Poulsson og grosserer Franz Wilhelmsen.

 

EFTERSYNSKOMITEEN:

 

Overretssakfører Kristiin Bryn og hankchef A. Pedersen valgtes i repræsentantskabsmøte 16/1 1900 til eftersynskomité. Efter bankchef Pedersens død blev kjøbmand H. Hanssen valgt til medlem av komitéen 7/4 1900. Ved valg i repræsentantskabsmøte 30/3 1904 blev Bryn avløst av kjøbmand H. Madsen; ved valget det følgende aar, 1/4 1905, valgtes overretssakfører Bryn og agent Bratt til medlemmer av komitéen. Fra 14/3 1906 til 21/2 1907 fungerte overretssakfører Bryn og konsul Fosse som medlemmer av komitéen- vedalget 21/3 1907 blev de avløst av apoteker Laugsand og overretssakfører Løcke. I overretssakfører Løcke's sted valgtes 30/3 19 10 agent, konsul Chr. Holst, som senere uavbrudt har været medlem av eftersynskomitéen. Apoteker Laugsand avløstes 11/3 1915 av agent Fr. Sørensen, og denne igjen 13/3 1920 av grosserer Birger Kvenild,- efter grosserer Kvenilds død blev grosserer Cirl Finne medlem av komitéen.

 

DE ADMINISTRERENDE DIREKTØRER

 

Den første administrerende direktør ved Aktiebryggeriet var, som tidligere oplyst, Johan Nossum, ansat i repræsentantskapsmøte 20/9 1899. Nossum hadde faat sin praktiske merkantile utdannelse hos handelshuset G. P. Meisterlin i Trondhjem, hvorefter han i en længere aarrække var ansat i E. C. Dahls Bryggeri's tjeneste. Senere var han disponent for Bodø Bryggeri. Nossum overtok direktørstillingen ved Aktiebryggeriet fra april 1900 og forestod ledelsen av de gjenværende byggearbeider ved bryggeriet og monteringen av maskinutstyret m. v. Allerede 11/9 1900 avgik direktør Nossum ved døden efter knapt fem maaneders virksomhet ved Aktiebryggeriet.

I bestyrelsesmøte 7/11 1900 blev konditor 0. Erichsen utnævnt til administrerende direktør; han overtok stillingen fra 21/11 s. a. Erichsen hadde været knyttet til Aktiebryggeriet siden startningen. Som den først valgte direktionsformand hadde han ledet arbeidet under den største del av byggeperioden og forestod anlæggets tekniske anordning. Det

 

DE ADMINISTRERENDE DIREKTØRER

JOHAN NOSSUM

H. CHRISTIANSEN

0. ERICHSEN

0. W. FLOR

 

 

blev ogsaa Erichsen som kom til at igangsætte bryggeriets virksomhet og lede driften i de vanskelige begynderaar.

Direktør Erichsen er født i Trondhjem 1863 og uteksaminertes i 1881 fra Trondhjems tekniske Læreanstalts kemisk-tekniske linie. Siden 1886 ledet han for egen regning den av faderen i 1856 grundlagte konditori-bedrift i Trondhjem.

Erichsen fratraadte paa grund av andre gjøremaal sin stilling som administrerende direktør ved Aktiebryggeriet fra november 1905.

Mens lndbydelsen til dannelsen av bryggeriet var utgaat i en økonomisk gunstig periode, forandret konjunkturerne sig allerede under bygningen av bryggeriet. Det er før njevnt at bryggeriet, da det begyndte sin virksomhet, merket eftervirkningen av pengekrisen i vort land ved aarhundredeskiftet; den første fem-aars periode i bryggeriets historie bød derfor paa vanskeligheter i flere henseender for en nystartet industriel bedrift. Det skyldes derfor ikke mindst Erichsen"s merkantile og tekniske indsigt at bryggeriets videre utvikling blev sikret gjennem denne periode.

I vakansen efter Erichsen overtok direktionens formand, kaptein Nissen-Dreier, bryggeriets merkantile ledelse.

Efter at stillingen var bekjendtgjort ledig ansatte bestyrelsen i møte 13/3 1906 hovedkasserer og kontorchef ved A/S Foss Bryggeri, Christiania, hr. Herman Christlånsen som administrerende direktør véd bryggeriet. Hr. Christiansen overtok administrerende direktørs forretninger samme maaned og ledet dem med anerkjendt dygtighet indtil han i 1913 blev ansat som adm. direktør for Foss Bryggeri, senere Nora Fabrikker, Kristiania.

Som Christiansens eftermand utnævntes Aktiebryggeriets nuværende administrerende direktør, hr. 0. W, Flor, som tiltraadte direktørstillingen fra 1/1 1914. Oscar Wilhelm Flor er født 1/12 1879 og var, efter avsluttet ' merkantil utdannelse, i ca. fem aar bokholder i firmaet Dammann & Baltzersen i Kristiania. Senere var han ansat som fuldmægtig ved Fredrikstad samlag, hvorfra han gik over som disponent for Fredrikstad Centralbryggeri. Fra 1/1 1914 overtok han, som alt nævnt, stillingen som administrerende direktør ved Aktiebryggeriet.

Under hr. Flors ledelse kan bryggeriet opvise sin hittilværende største produktion og omsætning. Krigsaarenes høikonjunktur bidrog til at øke begge dele, men disse aars mange vanskeligheter av produktionsmæssig og teknisk art stillet store krav til bedriftens øverste ledelse. Bryggeriet er til enhver tid blit holdt paa høide med alle fremskridt i ølfabrikationen; ved omfattende utvidelser og forbedringer har man kunnet tilfredsstille den stadig økende efterspørsel. Direktør Flor har ved sin kyndige og vel avbalancerte ledelse indlagt sig store fortjenester av den raske utvikling, som bryggeriet har gjennemgaat det sidste decennium.

 

BRYGGERIMESTRENE

BIRGER BUGGE

KR. BJERKE

 

Kristofer Bjerke blev, som ovenfor nævnt, i bestyrelsens møte 21/7 1899 ansat som den første bryggerimester ved Aktiebryggeriet. Bjerke blev i 1885, lærling ved Nora Bryggeri i Kristiania, men da dette bryggeri ikke hadde malteri, gik han efter et aars forløp over til Th. Ytteborg & Co.s malteri. Fra 1887 opholdt han sig for sin videre utdannelses skyld i Tyskland, hvor han praktiserte ved K6nigs Brauerei, Ruhrort am Rhein, og gjennemgik den Lehmannske Brauereischule i Worms; ved denne skole fik han diplom som bryggerimester, hvorefter han reiste til, Altona. Her praktiserte han i otte maaneder ved Holsten Brauerei forinden han vendte tilbake til Norge. Hjemkommen fra Tyskland blev han knyttet til Frydenlunds og Christiania Bryggerier og indehadde her forskjellige stillinger ved ølfabrikationen. I 1896 vikarierte han en kortere tid ved Hansa Bryggeri i Bergen og blev samme aar ansat som underbrygger ved Trondhjems Bryggeri. Før han tiltraadte sin stilling som bryggerimester ved Aktiebryggeriet, foretok Bjerke høsten 1899 en studiereise til Kjøbenhavn og gjennemgik her et kursus paa Alfred jørgensens biologiske laboratorium og besaa et par av de største bryggerier i Berlin. Bjerke forestod saa installationen av Aktiebryggeriets hele maskinmateriel. Bryggerimesterstillingen ved Aktiebryggeriet indehadde Bjerke i tyve aar indtil i/s 1919, da han paa grund av sykelighet søkte avsked og bosatte sig paa Hamar, hvor han delvis har fungert som gjærkontrollør for Hamar og Elverums bryggerier. - Som bryggerimester ved Aktiebryggeriet efter hr. Bjerke blev 1 1919 ansat:

Birger Ernst Bugge, født 10/4 1883 og uteksaminert fra Kristiania tekniske skoles kemiske avdeling 1904. Samme aar ansattes han som kemiker ved Christiania Aktie Ølbryggeri, hvor han samtidig arbeidet som lærling. Efter tre aars læretid fik han her den kombinerte stilling som kemiker og underbrygger. Bugge arbeidet 1 1906 ved Alfred Jørgensens gjærings-fysiologiske laboratorium i Kjøbenhavn. Med statsstipendium opholdt han sig i 1908 ved Versuchs und Lehranstalt f. Brauerei i Berlin og Wissenschaftliche Station får Brauerei i Munchen. Fra 1910 til 1919 indehadde Bugge stillingen som bryggerimester ved A/S Lundetangens Bryggeri, Skien, da han sidstnævnte aar, som ovenfor nævnt, gik over i den - samme stilling ved Aktiebryggeriet i Trondhjem.

 

Administrerende direktørs kontor

 

Laboratorium

 

Aktiebryggeriets bygning, fasade mot StrandveienJernbanevognene i forgrunden er lastet med bryggeriets nye aluminiums-tanks

 

AKTIEBRYGGERIETS REVISORER:

I representantskabsmøte 20/6 1900 blev agent Ludv. Wilh. Strøm ansat som revisor ved bryggeriet. Strøm utførte revisionsarbeidet alene indtil de økede forretninger nødvendiggjorde ansættelsen av en assistent. Som saadan ansattes 27/11 1918 agent M. Fraas, som efter Strøms avsked fra 6 /5 1921 rykket op til revisionschef. Samtidig blev grosserer J. E. Ryjord ansat som assistent i revisionen.

 

BOKHOLDER OG KONTORCHEF:

I den kombinerte stilling som bokholder og kontorchef ved Bryggeriet ansattes i repræsentantskabsmøte 4/1 1901 Simon Lønseth, som indehadde denne stilling til sin død 10/1, 1912. Som Lønseths eftermand i stillingen blev Martin Nielsen ansat; ved hr. Nielsens fraflytning til Bodø, hvor han var blit disponent for Bodø Aktiebryg geri, blev den nuværende indehaver av stillingen, Birger Arentz, ansat fra1/11 1915.

 

KASSERER

Frk. Hedvig Nagel ansattes i repræsentantskabsmøte 11/1 1901 som kasserer ved Bryggeriet. Frk. Nagel fungerte til 11/5 1914, da den nuværende kasserer, fru Ingeborg Dishington, ansattes i stillingen.

 

Hovedkontor

 

Kasse og revislonskontor.

 

Ølkjørere klar til utrykning

 

Bryggeritts laste- og transportbiler

 

Etikette fra Schreiner & Co.s bryggeri

 

(Schreiners bryggeri var det første bryggeri som igangsatte btygning av "bok-øl" efter at brygning av porter, som ikke lyktes, var opgit)